Kirkegård forarget over skjult besked på mands gravsten: Familien ved, han ville have elsket det

Skrevet af Mathias Busekist

16/06/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En hemmelig besked på en mands gravsten har vakt forargelse blandt kirkegårdens ansatte.

Dagens topnyheder

En familie ønskede at mindes deres elskede far på en humoristisk måde ved i hemmelighed at tilføje en eksplicit besked på hans gravsten.

Kirkegårdens ansatte mener dog ikke, at det er spor sjovt.

Men når man mister en, man holder nær, vil man ofte tænkte tilbage til de hyggelige tider, man havde sammen.

For Owens-familien betød det, at de ønskede at huske deres familiemedlems sjove og spøgefulde side, for selv midt i sorgen kunne de finde glæde i minderne.

Efter Steven Owens' død inkluderede hans familie hans foretrukne udtryk i indskriften, som ved første øjekast ligner en almindelig mindehilsen.

Men ser man nøje efter, vil man se, at når man lægger det første bogstav i hver linje sammen, får man et meget anderledes budskab, da Steven kommer med et sidste "F**k af" fra det hinsides.

Foto: Privat

Owens-familien siger, at beskeden var ment som en harmløs måde at ære hans minde, da Steven ofte sagde "f**k af" som en joke.

"Det var helt sikkert hans kærlighedsbetegnelse. Hvis han ikke kunne lide dig, talte han ikke til dig. Det var bare sådan, han var," udtaler Stevens datter Lindsay Owens til nyhedsstationen WIBW.

De ansatte ved Warren-Powers-kirkegården i Polk County er derimod ikke begejstret for det unikke mindesmærke, hvorfor de har været imod det fra starten.

Personalet mener, at sådanne blasfemiske ord er uhensigtsmæssige sådan et sted, der omhandler evig hvile - men Owens-familien håber, at den kontroversielle gravsten vil blive stående.

"Der er ingen, der tvinger nogen til at komme ud og se på den. Det er noget, man selv bestemmer. Vi har ikke gjort det for at fornærme nogen, gøre nogen sure eller såre nogens følelser," udtaler sønnen Zachary Owens.

"Vi gjorde det, fordi det var vores far, og vi elskede ham, og det er sådan, vi husker ham."

Det er i skrivende stund uklart, om Owens-familien bliver nødt til at skifte den ud med noget mere traditionelt.