Knust far hjemsøges af sønnens sidste ord

Skrevet af Henrik R

07/01/2022
Foto: privat
Foto: privat
Andrew hjemsøges af sin søns sidste ord. Han mistede for to år siden sine tre børn.

Dagens topnyheder

En knust og sørgende far, hvis kone dræbte deres tre børn, mens hun led af depression, har afsløret, at han hjemsøges af sin søns sidste ord. Det skriver Daily Mail.

44-årige Deirdre Morley kvalte i januar 2020 sine tre børn, 9-årige Conor, 7-årige Darragh og 3-årige Carla, i familiens hjem i Dublin.

Deres far, Andrew McGinley, siger, at der 'ingen fremtid' er for ham og hans kone, der blev kendt uskyldig i mord, da hun blev erklæret sindssyg. Herefter blev hun fængslet på Central Mental Hospital.

Han har også afsløret, at han ikke kan stoppe med at høre sin søn Conors sidste ord. Han råbte: 'Stop, mor. Hvad laver du?', da hun trak en pose over hovedet på ham. Det har hun afsløret i et interview med politiet efter drabene.

"Med hensyn til Deirdre, så kæmper jeg meget, fordi det eneste, jeg egentlig kan høre, er Conors sidste ord. De runger ret meget i mit hoved," lød det fra Andrew ifølge Daily Mail.

"Så der er vel ingen fremtid med mig selv og Dee. Det kan aldrig blive normalt for nogen af os igen."

"Jeg ved, at jeg har ændret mig fuldstændig som person. Hvis jeg på nogen måde kan hendes behandlingshold eller hendes juridiske hold, gør jeg det gerne, og det ved hun også godt."

"Hvis hun bliver løsladt, er det deres beslutning. Jeg er ikke den professionelle. Det er ikke noget, jeg har tænkt nærmere over. Men jeg tror, der er en vej til bedring for hende."

Daily Mail skriver, at det kan ende med, at Deirdre bliver løsladt efter blot fem år, hvis hun af lægerne bliver erklæret for mentalt rask.

Deirdre, der arbejdede som sygeplejerske, nægtede sig skyldig på grund af sindssyge under sin retssag ved Central Criminal Court i Dublin, Irland. Hun blev bakket op i dette af to psykiatere.

I retten kom det også frem, at hun havde en alvorlig psykotisk depressiv sygdom. Hun led af Bipolar lidelse type II, som er en anerkendt psykisk lidelse.

Hun havde tidligere haft et sammenbrud i juli 2019, hvor hun tilbragte fire uger på et psykiatrisk hospital.

De tragiske drab fandt sted den 24. januar 2020 i Dublin, hvor hun var blevet drevet ind i en tilstand af vildfarelse og psykose, lyder det fra Daily Mail.

Inden hun kvalte dem, havde hun forsøgt at give dem noget beroligende. Hun ønskede selv at dø, og hun ville tage sine børn med sig, lød det i retten.

Aftenen før tragedien puttede hun morfin i drengenes morgenmadsprodukter og Carlas flaske, men de spyttede det ud. Den følgende dag kvalte hun først Darragh, der var hjemme fra skole, fordi han var syg.

Da hun blev afhørt af politiet, forklarede hun, at hun kunne huske, at hun tænkte: 'Jeg kunne kvæle ham nu. Jeg kunne dræbe ham nu.'

Hun sagde, at hun med det samme fortrød at have dræbt Darragh og ønskede at stoppe, men følte, at hun ikke kunne, da hun 'ikke kunne efterlade nogen af dem'.

Efter at have kvalt Darragh og Carla ved hjælp af tape og plastikposer, hentede hun Conor i skole.

Han så Jurassic World i et legetelt derhjemme, da hun gik hen til ham med en plastikpose og tape. Hun foreslog at lege en leg, hvor de satte tape for munden og prøvede at tale.

Da hun trak posen over hans hoved, sagde han: 'Stop, mor. Hvad laver du?', men hun svarede: 'Jeg er ked af det, Conor'.

Hun besluttede sig derefter for at tage sit eget liv, og hun kørte afsted med en flaske vin og medicin i bilen, men hun endte med at køre galt i en rundkørsel.

Hun blev kørt hjem af en forbipasserende sygeplejerske, men hun forlod huset igen og blev fundet af en taxachauffør, der sagde, at hun 'vandrede i gaderne' i en 'desorienteret tilstand'.

Chaufføren kørte hende hjem og ringede efter en ambulance, fordi han var bekymret. Da Andrew vendte hjem fra en arbejdsrejse, fandt han ligene af sine tre børn. Han fandt også en seddel, der advarede ham om ikke at gå ovenpå, hvori der stod 'Undskyld'.