Købte ‘magisk lampe’: Det kom han til at fortryde

Skrevet af Henrik R

102 uger siden

|

03/06/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
Han blev lovet sundhed, rigdom og lykke, men det kom ikke til at ske.

Dagens topnyheder

To mænd i Indien er arresteret, skriver Ladbible. De skulle angiveligt have narret en læge til at købe 'Aladdins lampe'  for intet mindre end £70.000. Det svarer til ca. 578.000 danske kroner.

Lægen Laeek Khan gik til politiet i den indiske stat Utter Pradesh efter fejlkøbet. Han forklarede, at han var blevet lovet, at det var en magisk lampe, men det gik hurtigt op for ham, at den desværre ikke besad nogle særlige evner.

De to anholdte mænd formåede at overbevise lægen om, at der kom en ånd op af lampen, og det trick hoppede lægen på.

Politilederen Amit Rai har forklaret, at mændene blev arresteret i torsdags og er nu varetægtsfængslet. Derudover var en af mændenes koner også involveret i fupnummeret, men hun er på flugt. 

Påstod at være leder af en kult

Laeek Khan har til politiet forklaret, hvordan den ene af mændene påstod af være leder af en kult. Ifølge Laeek Khan fik manden en ånd til at komme frem af lampen. Da Khan spurgte, om han kunne røre ved ‘ånden’ eller få lampen med hjem, fik han at vide, at det kunne ikke komme på tale. Til sidst blev lampen dog solgt til ham med løfter om sundhed, rigdom og lykke.

Det var denne lampe, som lægen Laeek Khan købte for 578.000 danske kroner. Foto: Privat

Men Khan fandt senere ud af, at der slet ikke havde været nogen ånd. Det var faktisk blot en af ​​svindlerne, der havde klædt sig ud. Det var ikke første gang, at de to mænd tjente penge på at snyde folk.

”Mændene har også snydt andre familier ved hjælp af den samme metode” forklarer Amit Rai om de to mænd, der lige nu sidder varetægtsfængslet i den bizarre sag.