Kom og hils på julemanden: Men kun hvis du har købt for 17.000 kroner

Skrevet af Henrik R

12/11/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Det kræver den helt store pung, hvis dine børn skal opleve julemanden i det luksuriøse shoppingcenter Harrods.

Dagens topnyheder

Juletiden kan være stressende, men den kan også være helt magisk. Der er sjældent noget mere magisk end børns første møde med julemanden, men det kræver til gengæld en stor sum penge, hvis dit barn skal møde julemanden i en særlig engelsk butik.

Det luksuriøse stormagasin Harrods vil nemlig ikke lade hvem som helst hilse på julemanden. Ham gemmer de nemlig kun til deres ‘vigtigste’ kunder, der har brugt nok penge i butikken.

Harrods har lavet en helt særlig udstilling, som de kalder ‘Secret Forest Grotto’ og det er altså her, at man har mulighed for at hilse på julemanden, og samtidig få sig en lille julegave.

Før at man kan få adgang til dette område, skal man dog melde sig til butikkens loyalitetsprogram, og derefter komme op til deres grønne niveau 2, hvilket du kun kommer, hvis du har brugt nok penge i butikken.

Det amerikanske medie CNBC skriver, at man skal have brugt for 2.500 pund i butikken, før at man kan få adgang til julemanden. Lidt hurtig hovedregning viser, at det kræver et forbrug på 17.429 kroner i butikken.

Billetter til grotten koster stadig penge

Selv hvis du har brugt for 17.429 kroner i Harrods, og dermed er nået op på det grønne niveau 2-trin i loyalitetsprogrammet, så skal du stadig have flere penge op ad lommen, hvis du ønsker at møde julemanden.

Det koster nemlig £20, altså 175 kroner pr. barn at komme ind, selvom familien allerede har brugt det nødvendige beløb. Forældre og børn under tre år har til gengæld mulighed for at komme ind gratis.

Det britiske medie The Guardian bragte forleden en artikel, hvor Harrods havde givet sig på baggrund af, at deres vanvittige dyre julegrotte skabte ramaskrig på de sociale medier.

Harrods valgte derfor at give 160 økonomisk ramte familier gratis adgang til den helt særlige julegrotte. De resterende pladser, hvilket svarer til 96 % vil dog fortsat gå til de velhavende familier.

Hvis du spekulerer i, hvor meget der skal købes i Harrods for at ramme de 17.429 kroner, så er det faktisk ikke særlig meget i forhold til butikkens standarder. 

Harrods er nemlig et luksuriøst shoppingcenter, hvor det primært er velhavende familier der handler.