Forside Udland Konsekvensen af Trumps udmelding: Nu får Novo Nordisk et ordentligt...

Konsekvensen af Trumps udmelding: Nu får Novo Nordisk et ordentligt nyrehug

Trump, Novo Nordisk
JarTee/Brian Jason/Shutterstock

Efter udmelding fra den amerikanske præsident, betaler den danske medicinalgigant den hårde pris.

Lige nu læser andre

Amerikanerne er for tykke. Og hvis det ikke kan fikses med kost og motion, så må løsningen findes i form af en sprøjte.

Novo Nordisks storsælgende diabetesmiddel Ozempic er derfor kommet i præsidentens søgelys.

Donald Trump annoncerede torsdag, at han vil presse prisen på det populære lægemiddel ned til omkring 150 dollars om måneden – og meldingen fik straks effekt på aktiemarkedet.

Den amerikanske notering af Novo-aktien faldt med 2,2 procent i eftermarkedet torsdag, svarende til en kurs på 54,5 dollars – cirka 347 kroner – mod 365,7 kroner ved lukketid på børsen i København, skriver Euroinvestor

Ifølge Bloomberg koster Ozempic i dag omkring 1000 dollars om måneden for patienter uden sundhedssikring, men Trump varsler et dramatisk fald.

Læs også

“De (vægttabsmidler, red.) kommer til at koste 150 dollars ud af egen lomme,” sagde han under et pressemøde i Det Hvide Hus.

Udmeldingen kommer som led i præsidentens kampagne for lavere medicinpriser i USA, hvor der i flere måneder har været forhandlinger med de største medicinalfirmaer – herunder Pfizer og AstraZeneca – om prisreduktioner.

Novo Nordisk har endnu ikke kommenteret Trumps konkrete tal, men selskabets produkter spiller en central rolle i den voksende amerikanske debat om sundhedsudgifter.

Ifølge Mehmet Oz, chef for de føderale sundhedsprogrammer Medicare og Medicaid, er forhandlingerne dog fortsat i gang.

“Kategorien af GLP-1-lægemidler, som inkluderer Ozempic, er endnu ikke blevet forhandlet,” forklarede han på samme pressemøde.

Læs også

Ozempic, der både bruges mod diabetes og til vægttab, er i dag blandt Novo Nordisks vigtigste produkter. Sidste år bidrog salget med over 120 milliarder kroner til koncernens samlede omsætning på 290 milliarder kroner.

Ads by MGDK