Kræftsyg 19-årig samlede penge ind til ukendt seksårigs kræftbehandling: Nu har sagen taget en tragisk drejning

Skrevet af Mathias Madsen

11/02/2022
Jacob og Rhys / Foto: Gofundme
Jacob og Rhys / Foto: Gofundme
En 19-årig amerikaner, som selv var dødeligt syg af kræft, brugte sin sidste tid på at samle penge ind til at dække en, for ham, ukendt seksårig drengs kræftbehandling i USA.

Dagens topnyheder

19-årige Rhys Langfords historie er de sidste mange måneder gået viralt i hele verden, og han er blevet hyldet som en sand helt, da han, til trods for sin egen kamp mod den frygtelige sygdom, har brugte det sidste lange stykke tid på at samle penge ind for at dække udgifterne til en seksårig drengs kræftbehandling ved hjælp af indsamlingssiden Gofundme. 

Lille Jacob Jones, som Ifølge Daily Mail ikke kender Rhy til trods for, at de kommer fra den samme landsby i Wales, havde været kræftfri i ét år, da tumorerne pludselig dukkede op igen.

19-årige Rhys var på samme tid i gang med at kæmpe mod selvsamme frygtelige sygdom - en kamp som dog startede lang tid inden. 

"Som mange af jer ved, startede jeg min kræftrejse, da jeg var 18 [år gammel]. Oktober 2020 blev jeg diagnosticeret med osteosarkom," starter han således sin historie på Gofundme-siden og fortsætter:

"Jeg gennemgik 16 måneder med intensiv kemoterapi, kirurgiske indgreb, immunterapi, fysioterapi mod mange infektioner, to blodpropper, indre blødninger, et utal af blod- og blodpladetransfusioner [...]."

Rhys forklarer, hvordan han troede, at han efter alt dette endelig var blevet rask, men at kræften vendte tilbage.

"I november 2021 begyndte jeg at blive syg igen [...], jeg brugte næsten fem uger på hospitalet igen, gennemgik flere tests, mri'er, ct-scanninger osv. Den 4. januar i år fik jeg dog fortalt, at min kræft var vendt tilbage og havde spredt sig hurtigt til mine lunger, ben, hofteskål, ryg og bagdelsområde, og nu er der ikke mere, som kan gøres for mig. Jeg er døende!" uddybede han således. 

Seksårige Jacob / Foto: Privat

Den kun 19-årige Rhys blev forholdsvis hurtigt afklaret med, at han snart skulle dø, men han besluttede sig for, at hans sidste tid på Jorden ikke skulle være forgæves, og han begyndte derfor at samle penge ind til lille Jacobs kræftbehandling - til trodt for at han ikke kendte ham.

"At læse om lille Jacob og hans egen kamp og hans tilbagefald har virkelig gjort mig oprevet. Jeg ved, at der ikke kan blive gjort noget for mig, men som ét af mine sidste ønsker, vil jeg gerne hjælpe Jacob og hjælpe ham med at bekæmpe denne frygtelige sygdom," fortsætter beskrivelsen på indsamlingssiden således. 

"Mor, jeg vil donere nogle penge til ham. Han er seks år og har været syg, siden han var to. 'Jeg ville blive overlykkelig, hvis noget kunne redde ham';" sagde Rhys til sin mor fra hospitalssengen ifølge Daily Mail. 

For Rhys er der ikke langt fra tanke til handling, og han startede derfor indsamlingen med at donere £1000 (næsten 9000 kroner) af sine egne penge til indsamlingen, som i skrivende stund har samlet 581.000 kroner sammen til Jacobs behandling. 

Selvom lille seksårige Jacob, som har kæmpet mod kræft i det meste af sit korte liv, altså nu har et bedre udgangspunkt for at vinde kampen mod kræft, så ender historien desværre ikke helt lykkeligt. 

Tirsdag aften, d. 8. februar 2021, meldte Rhys mor nemlig ud, at hendes søn desværre havde tabt kampen mod kræft og var sovet stille ind. 

"Vores hjerter er knust, fordi vi har mistet vores søn, men de brister af stolthed, fordi han trods sin egen diagnose også tænkte på andre mennesker," har hun således udtalt.

Også Jacobs forældre har delt nyheden om det tragiske dødsfald med deres følgere på de sociale medier. I et opslag på facebooksiden 'Jacob's Fight' har de således skrevet:

"Jeg vil lade alle vide, at Jacob's helt Rhys desværre er sovet stille ind, vores tanker er med hans familie på dette triste tidspunkt, flyv højt Rhys og vi er alle så stolte og taknemmelige for hvad du gjorde for vores Jacob [hjerte]."