Kunde tog fejl af prisen på bøf da han besøgte Gordon Ramsay-restaurant: Fik KÆMPE regning

Foto: Privat

Jeffrey kigger nok en ekstra gang på menukortet, når han skal bestille bøf i fremtiden.

Når man får stukket et menukort i hånden, sørger langt de fleste altid lige for at kigge på priserne ud for de forskellige retter.

Sådan gjorde Jeffrey også, da han flottede sig og besøgte Gordon Ramsay Steak-restauranten i Atlantic City sammen med sin kæreste.

Læs også

Hjemløs beder Caroline om penge - da hun siger nej, overrasker hans tilbud hende

Desværre for Jeffrey, så tog han bare fejl af prisen, og det endte med at koste ham rigtig mange penge.

Jeffrey ville have noget japansk Kobe-kød, som er noget er noget af det fineste og mest møre i verden.

Da han kiggede på menukortet undrede han sig også over, at prisen for Kobe var billigere end amerikansk Wagyu-kød, som han har prøvet før.

En Wagyu-bøf kostede nemlig $80, hvilket er cirka 530 kroner, mens det japanske Kobe-kød kostede $35 for 125 gram, hvilket svarer til cirka 225 danske kroner.

Problemet for Jeffrey var bare, at han havde set forkert.

Prisen på Kobe-kød stod nemlig i $35 pr. 28 gram, og Jeffrey der var en sulten mand, havde bestilt 340 gram Kobe-bøf.

Sådan så Jeffreys regning ud. Foto: Privat

Derfor endte hans bøf med at koste $420, hvilket svarer til 2.770 kroner. Bøffen var altså det klart dyreste på den regning, den chokerede Jeffrey modtog efter måltidet.

“Steaken var fantastisk. Jeg er i 40erne, og har kun smagt Wagyu-kød før. Jeg har aldrig smagt rigtig Kobe-kød. Det var som noget, jeg aldrig har prøvet før. Det smeltede i munden,” lød det fra Jeffrey til online-forumet Reddit.

Han tilføjer også, at han næsten håbede, at Gordon Ramsey ville storme ud af køkkenet og kalde ham for en donut, efter Jeffreys store brøler.

Læs også

Charlottes mor hænger sine trusser til tørre i solen: Finder pludselig besked fra naboen