Kvinde afslørede, hvordan hun sparede 1.000 kr. om ugen på indkøb: Nu raser folk mod hende

Skrevet af Nicolai Busekist

25/01/2023
Foto: TikTok
Foto: TikTok
Efter at have delt, hvordan hun sparede op mod 1.000 kr. om ugen på sine indkøb, har hun bragt sig selv i modvind.

Dagens topnyheder

En kvinde har afsløret, at hun tidligere tog på hele seks dates hver uge, så hun ikke behøvede at købe ind til at lave mad. Det gjorde hun i op mod to år.

Vivian Tu, der på TikTok er kendt under navnet @YourRichBFF, gik for første gang viralt med sin historie tilbage i 2021, hvor hun delte den på det sociale medie.

"Mellem 2016 og 2018 købte jeg ikke dagligvarer en eneste gang. Jeg sparede sandsynligvis omkring 150 dollars om ugen," skrev hun som tekst til sin video dengang ifølge Daily Star.

I et nyt interview med mediet Elite Daily, har hun fortalt, at hun lavede videoen som 'en joke', og at hun ikke gjorde blot for at spare penge, ved ikke at skulle købe mad.

Derimod var hun rent faktisk på jagt efter sin eneste ene, og det var blot et tilfælde, at det endte med at spare hende for en stor sum penge hver uge.

Foto: TikTok

I det nye interview har hun fortalt, at hun flyttede til New York i 2016, hvor hun besluttede sig for at prøve en række datingapps, fordi hun ønskede at finde den eneste ene. Hun fandt dog hurtigt ud af, at dating kunne gøre underværker for hendes økonomi.

"Jeg kan enten tage på en sjov tapasrestaurant (sandsynligvis) gratis, eller jeg kan bruge mine egne penge på at købe mad i supermarkedet, som jeg stadig skal tilberede," sagde hun.

"Og det kommer nok ikke til at smage lige så godt. Der er tydeligvis underbevidste tanker om det."

Men hun har nu indrømmet, at det ikke er en god idé, at man går på date blot for at få gratis mad. Og så holder hun fast i, at det ikke var det, der fik hende til at gøre det, men derimod, at hun ville finde sin eneste ene.

Til trods for, at hun selv tjente op mod 95.000 dollars (650.000 kr. om året), var hun nødt til at holde trit med 'meget høje' leveomkostninger.

Foto: TikTok

Da hun dengang boede i Hell's Kitchen i New York, havde hun svært ved at købe sine dagligvarer til priser, der var rimelige, lyder det fra hende.

"Supermarkedet tættest på min lejlighed var utrolig dyrt, så jeg følte mig aldrig tryg ved at handle der," lød det.

"I stedet ville jeg tage metroen 15 blokke til Trader Joe's og købe alt, hvad jeg kunne bære."

"Det var ikke let, og jeg var virkelig nødt til at tænke strategisk over, hvad jeg købte - normalt deres corn dogs og suveræne frysepizzaer."

Det faktum, at hun gik på op mod seks dates hver uge, gjorde at hun sparede en del penge. Faktisk formåede hun at skrabe penge sammen til at købe en dyr taske fra Prada.

I kommentarfeltet er det ikke alle, der er fans af, hvad hun har gjort. Der er blandt andet mange, der mener, at hun har udnyttet de mænd, hun har været på date med.

Andre kalder det for 'giftig femininitet', mens en helt tredje gruppe har stillet spørgsmålstegn ved, hvorfor hun gjorde det, hvis hun tjente omkring 650.000 kr. om året.