Kvinde flyttede ind i ombygget varevogn for at spare penge: Så mange penge har hun sparet op på tre år

Skrevet af Nicolai Busekist

06/02/2024
Foto: YouTube
En kvinde besluttede sig for at flytte ind i en ombygget varevogn for at spare penge. Tre år efter er det bestemt lykkedes hende at gøre dette.

Dagens topnyheder

Christian Schaffer har altid haft et stort ønske om at komme tættere på naturen. Det fik hende til at træffe en stor beslutning i 2013, hvor hun sagde sit job op. Derefter begav hun sig ud i verden med sit kamera.

I 2018 besluttede hun sig for at tage tingene til næste niveau. Her flyttede hun ud af sin lejlighed, som hun erstattede med en RAM Promaster, som hun havde ombygget til formålet.

Det betyder, at hun har boet i sin varevogn i en del år. Det har resulteret i, at hun har sparet en masse penge. På grund af den måde hun lever på, har det været muligt for Christian at skære markant ned på sine omkostninger.

Ved at flytte ind i en ombygget varevogn, har det været muligt for hende at reducere sine månedlige udgifter med 2.000 pund, svarende til 17.400 kroner. 

Det skyldes naturligvis især, at Christian ikke betaler husleje, fordi hun bor i en ombygget varevogn. Tidligere betalte hun lidt over 2.000 pund om måneden i husleje. Da varevognen er købt kontant, skal hun ikke betale af med månedlige afdrag.

"Det er stadig interessant at se, hvor mange penge jeg de seneste tre år har sparet på at leve på vejen i forhold til, hvis jeg havde boet i min tidligere lejlighed," siger hun i en video.

Foto: YouTube

Selvom hun ikke skal betale husleje, er det ikke helt gratis at bo i en varevogn. Det skyldes naturligvis, at hun skal betale for både parkering og ophold.

Da hun ikke har meget plads at gøre godt med, er Christian også nødt til at være kræsen med, hvad hun køber. Derfor er det også en måde at spare rigtig mange penge på.

"Jeg har en tendens til at bruge færre penge på ting generelt, da jeg generelt ikke har plads. Så som en konsekvens køber jeg kun ting, jeg virkelig elsker eller virkelig har brug for," siger hun.

"Mens jeg i lejligheden samlede alle mulige ting, jeg ikke havde brug for eller ikke brugte."

Mange kan have en idé om, at det er stort set gratis at bo i en varevogn. Ifølge Christian er der ganske vist penge at spare, men det er naturligvis ikke omkostningsfrit.

"Jeg betaler £156 (ca. 1.350 kr.) om måneden for bilforsikring. Det dækker selve varebilen og personlige ejendele," siger hun.

"Da jeg havde min lejlighed, skulle jeg stadig betale bilforsikring plus indboforsikring, hvilket kostede £102 (ca. 890 kr.) om måneden."

Foto: YouTube

Desuden slipper hun for at betale for trådløst internet, da hun blot bruger sin telefon til dette. Derfor er det også en udgift, der er blevet fjernet fra hendes budget.

"I min lejlighed brugte jeg £111 (ca. 970 kr.) om måneden på el, gas og vand," siger hun også.

Da hun har sørget for at installere solceller på sin varevogn, er der også her penge at spare. Christian betaler derfor ikke for forbrug, men kun, når hun lejlighedsvis skal købe vand og propan. Dette koster hende omtrent £35, svarende til lidt over 300 kr.

Selvom hun i dag bor i en varevogn, bruger hun faktisk ikke flere penge på brændstof. Det skyldes, at hun også tidligere kørte en del i forbindelse med hendes arbejde.

"Da jeg boede i en lejlighed, kørte jeg vanvittigt lange strækninger til en fotoshoot. Men jeg skulle også vende om og køre tilbage," siger hun.

Foto: YouTube

Derfor brugte hun omtrent £127 om måneden på benzin, hvilket er steget til £155, efter hun er flyttet ind i sin varevogn. Det svarer til omtrent 1.350 kroner.

Hun regnede ud, at hvis hun var blevet boende i sin lejlighed i tre år, ville det have kostet hende £104.783. I stedet har det kun kostet hende  £29.695 at bo i varevognen, hvilket har givet hende mulighed for at spare hele 115.000 pund op. Det svarer til cirka en million kroner.

Derfor har hun nu planer om at bruge penge på at købe en byggegrund, hvor hun vil opføre sit drømmehus.

"Ikke at betale husleje, forbrugsudgifter eller andre ting, jeg har nævnt, har virkelig akkumuleret over tid," lyder det fra hende.