Kvinde fortrød tatovering på fingeren: Valgte at få den fjernet på vanvittig måde

Skrevet af Nicolai Busekist

40 uger siden

|

11/08/2023
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En kvinde havde fortrudt en tatovering på sin finger, og valgte derfor en drastisk måde at fjerne den på.

Dagens topnyheder

Hvis man har fået en tatovering, som man fortryder, kan man få den fjernet med laser. Det kræver ofte mange behandlinger, er smertefuld og kan være dyrt.

Derfor er der mange, der ender med blot at beholde deres tatoveringer. Dermed kan de se på dem med fortrydelse, hver gang de kigger på dem.

Sådan ønskede en kvinde ikke, at det skulle ende for hende. Hun havde fået en tatovering på sin finger, som hun senere fortrød, og derfor ville have fjernet.

I og med, at hun ikke ønskede at få fjernet den med laser, var hun nødt til at se sig om efter andre muligheder. Det medførte, at hun besluttede sig for ganske enkelt at få den skåret af.

Det skriver New York Post.

Mediet skriver, at en video af denne procedure er blevet delt på dt sociale medie TikTok af en profil kaldet UK Skin. I videoen ser man tydeligt, at kvinden får fjernet sin tatovering, ved at få den skåret af.

Videoen er blevet delt for få dage siden, og har allerede fået mere end en million visninger. Teksten til den populære video er som følgende: 'En hurtigere måde at fjerne dine tatoveringer på'.

I videoen ser man, hvordan en kirurg sprøjter bedøvelse ind i kvindens finger. Derefter bliver området med tatoveringen renset og gjort klart til at blive fjernet.

Det sidste, der sker, inden selve proceduren sættes i gang er, at der lægges et grønt lagen med hul i over hånden. Dernæst er næste skridt at skære tatoveringen af, sy hullet sammen igen samt sætte bandage på.

I kommentarsporet er der flere, der har undret sig over, hvorfor man foretrækker at få skåret sin hud, i stedet for at fjerne tatoveringen med laser.

"Hvad? Foretrækker du at få skåret din hud af, i stedet for at få to sessioner med laser? Forhelvede... Og den var så lille," skrev en person.

"Det virker lidt overdrevet," skrev en anden.

"Og hvad ville du så gøre, hvis du havde et sleeve (hele armen tatoveret, red.)?" spurgte en bruger, hvortil UK Skin svarede: "Jeg ville købe en ny arm."

Det er dog ikke alle, der peger fingre af denne metode til at få fjernet tatoveringer.

"Jeg har altid tænkt på dette, og det findes faktisk?" skrev en bruger på TikTok.

"Jeg ville gøre det samme," lød det fra en anden.