Kvinde med bizar afhængighed har spist sin mors seng

Skrevet af Henrik R

05/08/2023
Foto: TLC / Ladbible
Foto: TLC / Ladbible
En kvinde fra USA lider af en afhængighed, som er lidt ud over det sædvanlige.

Mest læste i dag

Man siger, at alle mennesker har én eller anden form for afhængighed. 

Hvad end det er af cigaretter, alkohol eller narkotika eller noget mere børnevenligt såsom slik, junkfood eller sodavand. 

Det er dog de færreste, der er afhængige af at spise møbler. 

Men det er amerikanske Jennifer, som har været med i TLC-programmet 'My strange addiction' (red. Min mærkelige afhængighed). 

Mere præcist er hun ifølge Ladbible afhængig af at spise madrasser, og hun spiser faktisk tæt på én kvadratmeter madras om ugen. 

Det betyder, at hun for længst har spist både sin egen madras og sin mors madras. Hun har nemlig været afhængig af at spise madrasser, siden hun var fem år gammel, hvor hun startede med at spise skummet i sit barnesæde i bilen. 

"Jeg kan godt lide min madras uden noget. Intet mayo, intet smør, ikke sådan noget," har Jennifer udtalt og forklaret, at den eneste ulempe ved at spise madrasser er, at man får luft i maven.

Foto: TLC

"Bivirkningerne af at spise madresser... luft i maven er egentlig den eneste, du vil opleve. Det kommer ind i min krop og ud af min krop, det kommer ind i mit system og ud af det igen," har hun således forklaret og påpeget, at det for hende ikke er anderledes end at spise et måltid mad. 

Eksperter fra TLC-programmet har dog advaret om, at hendes bizarre spisevaner kan førre til leversvigt eller forstoppelse og potentielt døden.