Kvinde opdagede kærestens utroskab, da han sendte billede fra hotelværelse: Han glemte bare én ting

Skrevet af Nicolai Busekist

29/12/2023
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En kvinde har afsløret, hvordan hun afslørede sin kærestes utroskab via et billede, som han selv sendte til hende.

Dagens topnyheder

Hvis du har intentioner om at sende din kæreste billeder fra det hotelværelse, hvor du befinder dig sammen med en anden kvinde, er det en god idé at slette alle spor. Det er det i hvert fald, hvis du ikke vil blive opdaget.

Netop dette havde en mand glemt at tænke over, inden han sendte et billede fra sit hotelværelse til sin daværende kæreste.

Det har en kvinde ved navn Serena Kerrigan afsløret i en video på TikTok. Her fortæller hun, at hun modtog et billede fra en mand, som hun dengang dannede par med. Og netop dette billede fik hele deres forhold til at smuldre.

I starten virker det faktisk til at være et ganske harmløst billede. På billedet ser man blot en seng, der er pyntet med puder og en lille bamse. Derfor er der ikke anledning til at tro, at der er noget galt.

Foto: TikTok

Serena finder dog hurtigt ud af, at hendes daværende kæreste ikke var helt så uskyldig, som han gav sig ud for at være. Hun valgte nemlig at klikke på live-versionen af billedet, som er en funktion, der er på nyere iPhones.

Hvad denne funktion gør er, at den viser et kort øjeblik før og efter, at billedet er blevet taget. Og på denne måde fandt Serena ud af, at hendes daværende kæreste ikke var alene på hotelværelset, hvilket han ellers forsøgte at overbevise hende om.

Da hun klikker på live-versionen af billedet, ser man nemlig en kvinde spring op på sengen med et stort smil på læben. Derfor er der næppe nogen tvivl om, at han har haft gang i noget, som han ikke burde have gang i.

"Når den fyr, du dater, siger, at han savner dig, men så klikker du på live-billedet," har hun skrevet som tekst til sin video på TikTok.

Foto: TikTok

I kommentarsporet er der mange, der har vist sympati med Serena. Dog er der også folk, der har valgt at stille spørgsmålstegn ved, om det egentlig er sandt. Her har Serena dog skrevet, at det desværre er '100% sandt'.

"Min kæbe faldt hurtigere, end hun gjorde," har en bruger skrevet som kommentar til videoen.

"Åh... Ikke på den måde," er der en anden, der har skrevet.

"Klik altid på live-versionen," lød det fra en tredje.

"Du kan være sikker på, at jeg gennemgår hvert billede på min telefon lige nu," kommenterede en fjerde.