Kvinde overrasker mor på rørende vis i Paris: Hendes reaktion er helt fantastisk

Nicolai Busekist

5 timer siden

|

22/05/2025
Udland
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En mor fik sit livs overraskelse, da hendes datter under deres ferie i Paris overraskede hende med en helt særlig gave.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De fleste mennesker har mindst ét rejsemål i tankerne, når de forestiller sig deres drømmeferie. For mange er det Paris, der står øverst på listen over byer, de godt kunne tænke sig at besøge.

Crystal Nicole, der er influencer med over 576.600 følgere på det sociale medie TikTok, ønskede at gøre sin mors drøm til virkelighed - og det betød, at hun var nødt til at tage hende med på ferie til Paris for at se Eiffeltårnet. Og det var netop, hvad hun besluttede sig for at gøre.

I en video, der er gået viralt og på kort tid har fået mere end 1,5 millioner visninger på det sociale medie, filmer Crystal deres rejse fra lufthavnen til hotellet, hvor de pludselig får et glimt af det ikoniske monument.

"POV: Din mor er besat af Eiffeltårnet, men ved ikke, at hun skal bo på hotellet med den bedste udsigt til Eiffeltårnet," skrev hun som tekst i sin TikTok-video.

Moren bliver fuldstændig målløs og udbryder: "Åh Gud! Jeg kan se det. Jeg har altid læst om det, men nu ser mine egne øjne det."

Hun blev ved med at være forbløffet over det berømte tårn og begyndte at tage billeder og videoer med sin telefon fra bilen.

Da de steg ud af taxaen ved hotellet, blev moren endnu en gang overrasket over, hvor tæt de var på tårnet, som kunne ses allerede fra hotellets indgang.

Videoen klipper derefter til en optagelse af moren, der smiler til kameraet og holder et nøglekort op, mens hun spændt venter på at se deres værelse for første gang. Hun vidste dog ikke, at datteren havde endnu en overraskelse klar.

Da de trådte ind i værelset, gik moren straks hen til glasdøren til altanen for at se udsigten, men det tog et øjeblik, før hun indså, at datteren havde sørge for at indlogere dem på et værelse med direkte udsigt til Eiffeltårnet.

"Hvad er det?" spurgte Crystal sin mor, som derefter kiggede til højre og så Eiffeltårnet stå blot få gader væk.

"Vi er lige ved... Åh Gud! Vi er lige ved Eiffeltårnet!" sagde moren, mens hun hoppede op og ned af glæde. Da de trådte ud på altanen, spurgte moren: "Vidste du, at vi skulle være lige her?"

"Ja," svarede Crystal, hvorefter moren gik hen og gav hende et kram bagfra.

"Det er fantastisk," sagde moren, mens de begyndte at posere til billeder på altanen med tårnet i baggrunden.

Senere filmede Crystal i smug sin mor, mens hun igen optog Eiffeltårnet fra altanen og delte sin begejstring bag kameraet.

"Gør hendes drømme til virkelighed - det er som om, hun blev et barn igen," skrev Crystal i billedteksten til videoen.

Ads by MGDK