Kvinde spørger hjemløs, hvad hans største ønske er til jul: Hun bliver dybt rørt over svaret

Skrevet af Kasper Rasmussen

04/01/2018
Den hjemløse mand Alan Duffany. KCRA/Screenshot.
Den hjemløse mand Alan Duffany. KCRA/Screenshot.
Jody Revak mødte ofte den hjemløse mand Alan Duffany. En dag spurgte hun ham, hvad han ønskede sig mest til jul.

Dagens topnyheder

Man siger, at julen handler om næstekærlighed, og det var netop, hvad to amerikanske kvinder viste en hjemløs mand for nyligt. 

For mange er julen samtidigt lig med familiehygge, og mange af os tager det formentlig som en selvfølge, at vi skal tilbringe julen med de nærmeste. Men sådan er det ikke for den 52-årig mand Alan Duffany fra byen Sacramento i Californien, som har været hjemløs det meste af sig liv.

Det skriver mediet theepochtimes

Kvinden Jody Revak mødte dagligt den hjemløse mand Alan Duffany, som hun plejede at give lidt penge. Men her i julen spurgte hun den hjemløse mand, hvad han egentlig ønskede sig mest til jul. 

Jody Revak blev dybt rørt over svaret.

- Jeg ønsker blot at komme hjem til min søster, lød svaret.

Alan Duffanys højeste ønske var at se hans søster, som han ikke havde set i mange år. Han vidste derfor ikke, hvor hun boede i dag. Jody Revak besluttede sig derfor for, at hun ville forsøge at opfylde den hjemløse mands store ønske. 

Derfor gik Jody Revak og hendes veninde i gang med at undersøge, hvor Alan Duffanys søster boede. Det lykkedes dem at finde frem til søsteren, som i dag bor i staten Tennessee. 

Jody Revak fortalte derfor Alan Duffany, at hun havde købt en busbillet til ham, og han derfor bare skulle møde dem ved bustationen. Men inden de mødtes, tog Jody Revak og hendes veninde også ud og købte nyt tøj til den hjemløse mand. 

Søsteren Rose Cooper blev utrolig glad over at se sin bror igen, og hun vil nu hjælpe ham til at finde tag over hovedet. 

- De må være engle sendt af gud, sagde den lykkelige søster om Jody Revak og hendes veninde, som hjalp hendes hjemløse bror. 

Ubesindig indbrudstyv slog medarbejder: Fandt ham æde tyvekosterne lige foran døren