Kvinde tager livet af sine to små piger ved bevidst at efterlade dem i en varm bil i 15 timer

Skrevet af webmaster

10/06/2017
Mere end et halvt døgn i en gloende varm bil har kostet to små søstre livet. Det var deres egen mor, som efterlod dem.

Dagens topnyheder

To små piger på et og to år har mistet livet efter deres mor, Amanda Hawkins, efterlod dem i en bil i mere end et halv døgn, mens hun selv festede i et hus i nærheden. 

De to piger – Brynn Hawkins og Addyson Overgaard-Eddy – blev efterladt i bilen natten over, og selvom de græd, ignorerede den 19-årige mor sine to døtre, oplyser politiet i Kerr County, Texas.

Det skriver Daily Mail.

Først den efterfølgende dag valgte Amanda Hawkins at tage de to så piger til hospitalet, fordi hun var bange for konsekvenserne. På det tidspunkt var pigerne bevidstløse og temperaturen udenfor var 92 grader.

- Det er helt klart en af de mest forfærdelige sager, jeg har oplevet i de mere end 37 år, jeg har arbejdet indenfor området, fortæller Sheriff Hierholzer fra Kerr County i en pressemeddelelse.

(Artiklen forsætter efter billedet)

Kan forvente op til to års fængsel

I løbet af natten, som de to piger tilbragte i bilen, blev Amanda Hawkins advaret om sine børns tilstand. Men hun valgte at ignorere dem.

Da hun omsider tog pigerne til et nærliggende hospital, som de straks blev overført fra, var døtrene bevidstløse.

I stedet for at fortælle lægerne, at de havde tilbragt natten i en varm bil, bildte hun dem ind, at begge piger var blevet bevidstløse efter at have duftet til blomster i en park.

Efter politiets afhøring valgte den 19-årige mor at tilstå, at hun havde efterladt sine piger i bilen.

Amanda Hawkins kan forvente at blive idømt to års fængsel.