Kvindelig passager åbner nødudgangen og løber ud på flyets vinge

Ane Sørensen

411 uger siden

|

29/11/2016
Udland
Foto: Facebook
Foto: Facebook
De andre passagerer måbede, da hun tog den vilde flugt.

Dagens topnyheder

En kvindelig passager åbnede mandag en af nødudgangene og kravlede ud af et fly, da det lige var landet i den amerikanske stat Texas.

Det skriver Daily Mail.

Ifølge politiet var flyet lige landet i lufthavnen Bush Intercontinental, da kvinden rejste sig fra sit sæde, gik hen til en nødudgang ved flyets vinge og hev i håndtaget for at åbne døren.

Foto: Facebook

De andre passagerer så til, mens kvinden kravlede ud på den store vinge og hoppede ned på jorden fra 15 fods højde (omkring 4,5 meter red.). Kort efter rejste hun sig fra asfalten og løb mod terminalen, før hun blev pågrebet af politiet.

Kvindens medpassagerer har fortalt, at kvinden ikke sagde noget, inden hun tog den uventede tur ud af flyet. En af dem skrev efterfølgende dette på det sociale medie Facebook:

Foto: Facebook

- Adskillige mennesker sagde ‘vi har en løber’, før vi vidste, at døren var åben. Jøsses. At sidde i flyet med min søster og alle passagererne.

Kvinden blev efterfølgende afhørt af FBI, men hun skulle ikke længere være i deres varetægt. Det står ikke klart, om hun stadig er i det lokale politis varetægt.

Foto: Facebook

Historien melder ikke noget om, hvorvidt kvinden kom til skade ved sit spring fra vingen.