Læge advarer: Derfor skal du ikke åbne flasker med dine tænder

Skrevet af Henrik R

24/06/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
En række tandlæger har advaret mod, at du åbner flasker med dine tænder. Og der er god grund til at lade være med det.

Mest læste i dag

Flere tandlæger har advaret mod at åbne flasker med tænderne, efter at den populære sangerinde Madison Beer har vist, at hun er i stand til dette i en video på TikTok.

Den originale video blev delt af Madisons ven YouTuber David Dobrik. I videoen ser man, at sangerinden åbner en flaskeøl med sine perfekte hvide tænder.

Heldigvis forblev hendes tænder intakte denne gang. Det har nærmest sat gang i en trend på det sociale medie, hvor flere har delt videoer af, at de åbner flaskeøl med tænderne. 

Men flere tandlæger har udtrykt, at de var forfærdede over at se disse videoer. Flere af tandlægerne har derfor delt deres egne videoer på det sociale medie, hvori de advarer andre unge om at gøre hende kunsten efter. 

TikTok-bruger Doctor Tristan Peh, der er tandlæge i Singapore, har delt videoen og sagt: "Brug ikke dine tænder som et værktøj!" 

"At bruge sine tænder som flaskeåbner kan forårsage flis, knæk eller brud på tænderne. Gør det ikke!" 

I en anden video viser tandlæge Yann Roy en model af et tandsæt og siger: "Vær forsigtig med dine tænder." 

Så alt i alt kan det medføre både smertefulde og dyre tandskader, som du naturligvis bør gøre, hvad du kan, for at undgå. 

Ifølge Rocky Ridge Dental er en af de primære årsager til knuste eller knækkede tænder, at folk bruger dem til ting, som de ikke er beregnet til - som f.eks. at åbne ølflasker. 

Førnævnte tandlægeklinik beskriver også, at mange tror, at de kan slippe afsted med det, men faktisk ødelægger du dine tænder mere og mere for hver gang, du gør det. 

"Gentaget højt tryk på de samme punkter i de samme tænder kan have kumulativ effekt, hvilket vil forårsage små revner og svagheder på indersiden af tænderne."

"I sidste ende fører disse svagheder og revner til et punkt, hvor det ikke kræver meget, før der opstår større tandskader."