Lægerne fortalte Laura, at det bare var maveproblemer: Nu er hun død

Skrevet af Nicolai Busekist

18/02/2024
Foto: Privat/GoFundMe
En kvinde, der blev fejldiagnosticeret, og fik at vide, at hun blot havde mavesmerter, har mistet livet efter tre års sygdom.

Dagens topnyheder

Laura Anderson blev diagnosticeret med en uhelbredelig og sjælden form for kræft fundet i hendes bugspytkirtel, men inden da var det blandt andet blev diagnosticeret som en irritabel tyktarm.

Kvinden, der oprindeligt er fra Longford i Irland, gik bort den 8. april 2023 kl. 11.11, hvilket var blot to dage efter, at hun kunne fejre sin 36-års fødselsdag.

Da hun fik sin diagnose tilbage i 2020, fik hun at vide, at hun kun havde få måneder tilbage at leve i, men inden da havde lægerne ikke fået diagnosticeret hende korrekt.

Ifølge The Scottish Sun blev det første diagnosticeret som irritabel tyktarm, hvorefter lægerne mente, at der var tale om fødevareintolerance, inden det blev til endometriose.

Foto: Privat/GoFundMe

Efter diagnosen forsøgte Laura og hendes mand Paul at samle penge ind, så de kunne rejse til Mexico, hvor planen var, at hun skulle gennemgå en særlig immunterapibehandling, der udbydes af William's Cancer Institute.

Andre patienter, der havde fået en diagnose, der mindede om Lauras, havde nemlig oplevet positive resultater med den nye form for behandling.

Der blev også oprettet en indsamling, der havde til formål at dække de omkostninger, der ville være forbundet med denne behandling.

Der var stor succes med denne indsamling, da der nåede at blive indsamlet 402.000 pund (næsten 4,3 mio. kr.), som nu vil blive doneret til en række velgørenhedsorganisationer, der blev valgt af Laura forud for hendes død.

"Det er med stor sorg, at vi må dele, at vores smukke pige Laura tabte sin kamp denne morgen kl. 11.11," har familien skrevet i et opslag, der er blevet delt på hendes Instagram-profil.

Foto: Privat/GoFundMe

"Hun kæmpede så hårdt indtil det sidste, og sov stille ind i hjemmet omringet af kærlighed."

"Ingen ord kan udtrykke vores tab, og jeg ved, at så mange af jer også vil være dybt påvirket af nyheden, da de alle heppede på hende."

"Laura vil altid være med os alle. I hendes mands ord, så vil du 'være i enhver regnbue og enhver solnedgang'."

"Vi er så utrolig stolte af Laura. Hun er den stærkeste kvinde og vores liv blev velsignet med hendes tilstedeværelse. Vi elsker dig for altid, Laura. Hvil i fred." 

Kvinden bag indsamlingen, Lauren McKeen, hyldede Laura og sagde: "Hun var den stærkeste, mest modige pige og kæmpede virkelig til det sidste."

Foto: Privat/GoFundMe

Laura, der boede i Penicuik, West Lothian, fandt ud af, at hendes kræft havde spredt sig til hendes mave, lever og lymfeknuder tidligere på året.

Den 36-årige kvinde havde tidligere gennemgået en mislykket behandling med opslidende kemoterapi, før hun rettede fokus mod medicin fra Mexico, der kostede mere end 50.000 pund (lidt over 420.000 kr.).

Hun har tidligere sagt, at hun håbede, at behandlingen ville give hende mere tid sammen med sin mand, da hun selv mente, at hun var 'for ung til at dø'.