Lægerne troede den lille dreng havde ørebetændelse: Så ser de hans fingre og går i panik

Skrevet af Jesper Bengtson

18/02/2024
Foto: Facebook
Det var ikke bare ørebetændelse, den lille dreng fejlede.

Dagens topnyheder

Det er alle nybagte forældres værste mareridt, hvis der skulle ske noget med deres elskede spædbarn.

Og netop dette mareridt blev til virkelighed for det australske par, Josh Roberts og Katelyn Galea.

De var nemlig forældre til Archie, der var under et halvt år gammel, da de opdagede noget iøjnefaldende.

Ifølge lægerne havde den lille dreng nemlig blot fået en øreinfektion, der ikke var alvorlig, men situationen tog hurtigt en uventet drejning, da hans læber en dag blev grå ud af ingenting.

Det skriver Daily Mail.

Uvidende om hvad der foregik, skyndte de nybagte forældre sig at køre ham til hospitalet. Ved ankomsten bemærkede lægerne, at Archies fingre blev purpurfarvede.

Foto: Facebook

Den lille dreng blev straks tilsluttet en respirator, og lægerne udførte en række tests, der afslørede den skræmmende sandhed.

Archie var ramt af meningokokinfektion, som er en potentielt dødelig sygdom forårsaget af meningitidis-bakterien, Neisseria. 

Den lille drengs tilstand var kritisk, og han blev straks behandlet med antibiotika og fik blodtransfusion. 

Lægerne var usikre på hans overlevelseschancer, og forældrenes håb blev sat på en hård prøve.

“Det er noget, man kun læser om i aviserne eller ser i nyhederne. Du ville aldrig forvente, at det ville ramme nogen, der var så sund og glad”, skrev Archies far på Facebook og fortsatte:

“Dette er en af de sværeste oplevelser, jeg nogensinde har stået over for. Jeg har aldrig elsket noget eller nogen så passioneret og hengivent. Uanset hvor hård du er som person, når du går ind på det hospital og ser dit elskede barn i denne tilstand, river det dig fra hinanden.”

Efter en periode med intens behandling begyndte Archies tilstand langsomt at stabilisere sig, og han kunne endelig trække vejret uden hjælp fra respiratoren. 

Gennem en vellykket indsamling på GoFundMe, der skulle gå til forløbets omkostninger, modtog familien over 100.000 kroner, som var langt mere end de havde bedt om.

Foto: Facebook