Lægerne troede, det var et uskyldigt insektbid- Så fik han beskeden ingen ønsker at få.
Det siges ofte, at små forandringer kan gemme på store konsekvenser.
For briten Christopher Capstick begyndte et langt sygdomsforløb med en plet på ryggen, som lignede et almindeligt insektbid, men udviklede sig til en alvorlig kræftdiagnose med dystre prognoser.
Det skriver Unilad
Efter en ferie i Grækenland i 2022 lagde den 41-årige mærke til et mærke på ryggen, som hverken forsvandt eller opførte sig som forventet.
I mere end et halvt år opsøgte han gentagne gange læger, som vurderede, at der var tale om en cyste.
Christopher blev dog ved med at reagere på, at knuden ændrede både størrelse og farve, samtidig med at han ofte blev ramt af bakterieinfektioner og forkølelser.
Først efter vedholdende henvendelser blev knuden fjernet, og undersøgelsen afslørede, at der var tale om en tumor.
“Da de endelig fjernede det, de troede var cysten, kom den ud som snorstykker og mos, og inden for 48 timer diagnosticerede de mig med melanom.”
Kort efter fik Christopher beskeden om, at han havde modermærkekræft i stadie fire og blot 15 procents chance for at overleve.
Han gennemgik 13 måneders immunterapi og kunne i begyndelsen af 2025 glæde sig over at være kræftfri. Familien planlagde ferier til blandt andet Florida sammen med børnene Isabella, Mila og Nylah.
Kortvarig glæde
Glæden blev dog kortvarig. Lægerne fandt senere seks tumorer i hjernen og yderligere seks andre steder i kroppen.
Beskeden lød, at sygdommen var uhelbredelig, og Christopher fik et år tilbage at leve i.
Midt i modgangen kom alligevel et lyspunkt.
“Jeg var en uge fra at få en hjerneoperation med laserbehandling, men den sidste scanning før viste, at fem af dem utroligt nok var forsvundet – de sagde, at de aldrig havde set det før.”
Samtidig har datteren Isabella skrevet en børnebog til familier, hvor en forælder eller anden nærtstående lever med alvorlig sygdom.