Lærerinde fortæller, at julen er en ensom tid for hende: Overraskelsen fra klassen går nu viralt

Skrevet af Mathias Busekist

29/12/2021
Foto: Twitter
Foto: Twitter
Hun havde fortalt klassen, at især juletiden var en svær tid for hende.

Dagens topnyheder

 

Den 16-årige elev Belinda Ramirez filmede det øjeblik, hvor læreren trådte ind i klasseværelset og blev overrasket af et julepyntet klasseværelse og en forsamlet klasse, der råbte: "Glædelig jul!"

BuzzFeed fortæller således historien om lærer Whartons klasse, som i månedens begyndelse fik at vide, at hun havde mistet alle, der stod hendes familie nært, ligesom hun havde mistet sine forældre og søskende. 

Desuden fortalte hun klassen, at alle helligdage er svære for hende.

Hun påpegede også over for BuzzFeed, at hun er meget taknemmelig for de venner, hun har, og de mennesker, der holder af hende.

Blev overrasket

Dagen inden, eleverne fik lov til at holde juleferie, fik Wharton besked på at forlade klassen, da rektoren skulle tale med hende om noget.

Men da hun kom tilbage, så hun, at eleverne havde forvandlet hendes klasseværelse til et vintervidunderland med dekorationer og gaver, som de gav til hende. 

"Vi hørte dig tale om, hvor...Okay, nu begynder jeg at græde...at det er en trist tid for dig, fordi du ikke har meget familie og sådan noget. Vi vil bare gerne gøre denne jul god for dig," siger eleven. 

"Jeg var overvældet over omsorgen, de viste," fortæller Wharton til Buzzfeed.

"Teenagernes ry har været dårligt på det seneste, men mange teenagere er faktisk også søde og omsorgsfulde. Bemærk, at selv om der er mange negative billeder derude, er der også meget godt."