Land sørger: 7-årig dreng "døde af frygt"

Skrevet af Mathias Busekist

01/10/2022
Foto: @KhaledBeydoun/Twitter
Foto: @KhaledBeydoun/Twitter
Masser af mennesker sørger over en syvårig palæstinensisk dreng, der døde "af frygt" efter at være blevet jagtet af israelske tropper.

Dagens topnyheder

Fredag den 30. september gik folk på gaden i Taquo nær Betlehem for at deltage i begravelsen af den syvårige Rayan Suleiman.

Hans forældre sagde, at den lille drengs "hjerte holdt op med at slå, fordi han var så bange" for de tropper, der jagtede ham.

Sundhedsministeriet hævder, at han faldt mange meter i sin død, fordi han samt hans brødre blev jagtet af israelske tropper.

De tilføjer hertil, at der var tale om en ulykke, men den er der ikke mange, der køber.

Hospitalet, hvor Rayan blev erklæret død, køber den heller ikke. De fortæller i stedet, at hans hjerte blot stoppede med at slå.

"Det mest sandsynlige scenarie for, hvad der skete, er, at han under al den stress havde en overdreven adrenalinudskillelse, som forårsagede en stigning i hans hjerteslag."

De forklarer herefter, at ovennævnte i sidste ende førte til, at den syvårige fik et hjertestop.

"Han var bare en uskyldig dreng, kun 7 år gammel, hvad kan han gøre?," udtaler Rayans far Yasser Suleiman.

Rayans tante, som identificerede sig selv som Umm Ali over for Associated Press, fortæller, at hun før har set flere betjente patruljere områder fyldt med børn.

"Børnene er altid i fare, fra bosættere fra hæren, på deres vej tilbage fra skole," siger hun og tilføjer:

"Rayan er ikke den første, han er kun den seneste."

Rayans brødre siges at være så rystede over hændelsen, at de nægter at vende tilbage til skolen. 

Som svar til den hjerteskærende hændelse fortalte Israels Forsvarsstyrker (IDF) til CBS, at "flere palæstinensere kastede sten mod israelske civile i nærheden af landsbyen".