Landmænd hørte skrig fra jordfaldshul - Nu har deres utrolige redning berørt en hel verden

Skrevet af Henrik R

03/09/2021
Privatfoto
Privatfoto
Landmændene hørte en mystisk lyd, og så måtte de på den helt store redningsaktion.

Dagens topnyheder

En hest kan takke en gruppe walisiske landmænd for stadig at være i live, da dyret forleden blev fanget i et jordfaldshul i North Gower i det sydlige Wales.

Hesten var faldet i det flere meter dybe og mudderfyldte hul, hvor den halvt begravet skreg efter hjælp.

En lokal landmænd hørte spektaklet fra den drivvåde mark, og han fik hurtigt samlet en lille flok af mænd, der risikerede deres eget liv i kampen for at få hesten op af hullet.

Hele redningsaktionen, der bestod af fire mænd og hestekræfter i f orm af en ATV, blev filmet på kamera. 

Optagelserne viser, hvordan landmændene kæmper med at få den møgbeskidte hest op fra jordfaldshullet, hvilket på et tidspunkt også var ved at få sin sugende magt over 33-årige Ken Drinkall – en af de modige landmænd, der kæmpede for at befri dyret.

"Han stod i mudder til skuldrene, så vi måtte også hive ham fri," lyder det køligt fra landmanden Craig Lloyd til Evening Post. 

Han forklarer, at hesten sagtens kunne have forsvundet helt ned i hullet som dug for solen.

Med en slynge fik mændene dog hevet hesten op fra det mørke mudderhul, og siden da har optagelserne af den dramatiske redning gået sin sejrsgang på de sociale medier. 

Landmændene er dog mest af alt glade for, at det lykkedes at redde hestens liv fra druknedøden i hullet.

"Jeg kan ikke forestille mig en værre måde at dø på," siger Craig Lloyd.

Han forklarer, at det naturskønne området i det sydlige Wales har været plaget af flere jordfaldshuller.

Landmanden håber, at denne begivenhed kan være med til komme problemet med de dybe og ofte vandfyldte huller til livs.

"Normalt er vandet ikke så dybt, at dyr kan drukne i hullerne. Men dyret kæmper, hvilket betyder, at det får hovedet under vand," siger Craig Lloyd til avisen.

Se den dramatiske redningsaktion her: