Laura gjorde bizart fund i nuggets fra McDonald’s

Skrevet af Julie Møller

05/08/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Der er mange ting, du ikke har lyst til at finde i din mad.

Dagens topnyheder

Der er rigtig mange ting, du ikke har lyst til at finde i din mad.

For eksempel halvdelen af et dyr (for så har du højst sandsynligt spist den anden halvdel), andre folks hår og andre folks negle. Ja, generelt bare ‘rester’ fra andre mennesker er ikke på listen over ting, der bør være i ens mad.

32-årige Laura Arber fra Englang fik tilføjet endnu en ting til denne liste efter et besøg i tirsdags hos McDonald’s i byen Aldershot, sydvest for London.

Det skriver Mirror. 

Datteren blev næsten kvalt 

Sammen med tre af sine i alt fire børn hentede hun take away fra den populære restaurant. 

Hjemme igen gik der ikke lang tid, før den 6-årige datter Maddie var ved at få noget McDonald’s-mad i den gale hals.  

“Min lille datter var ved at blive kvalt, så jeg puttede mine fingre ned i halsen på hende for at få det ud af hende, og det var blåt, det der kom ud,” forklarer Laura Arber og tilføjer:

“Jeg tænkte: ‘hvad pokker er det?’ Jeg overvejede slet ikke, at det kunne være fra de kyllingenuggets, men jeg kiggede over på æsken, og det eneste jeg kunne se var, at der også stak noget blåt ud af en af de andre 20 nuggets i æsken.”

Laura Arber påstår, at det var resterne fra et mundbind, der var i mindst to af de 20 kyllingenuggets. 

“Mundbindet er stegt ind i, som en del af dejen, og det er tydeligt, at det er et mundbind. Du kan se syningerne og hvor solidt det er,” forklarer den 32-årige mor, der efterfølgende vendte tilbage til den McDonald’s, hvor de havde købt maden.

Laura Arber påstår, at det var resterne fra et mundbind, der var i mindst to af de 20 kyllingenuggets. Foto: Privat.

'Det beklager vi'

Men det var, ifølge Laura, ikke en succes.

“Det værste var, at de fortsatte med at sælge dem. Før jeg gik spurgte jeg: ‘Vil du fortsat sælge dem?' Og det ville de, og det var det værste for mig.”

“Tænk hvis jeg ikke havde været i rummet og min datter var blevet kvalt. Hun kunne have været død,” understreger den berørte mor. 

6-årige Maddie var nær blevet kvalt i en af McDonald’s kyllingenuggets. Foto: Privat.

Efter den ubehagelige oplevelse har en talsperson fra McDonald’s beklaget episoden.

“Vi er meget kede af at høre om denne kundes oplevelse. Fødevaresikkerhed er yderst vigtig for os, og vi lægger stor vægt på kvalitetskontrol efter strenge standarder for at undgå uheld”

”Da vi blev gjort opmærksom på sagen, undskyldte vi, tilbød en fuld refusion og bad kunden om at returnere varen, så vi kunne undersøge sagen yderligere.”

Laura Arber sammen med resten af familien. Foto: Privat