LIGE NU: Svenske eksperter: Gør ikke, hvad vi gjorde.

Skrevet af Julie Møller

22/07/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Mange vil sige, at Sverige satsede hele butikken, da coronavirussen gjorde sit indtog. Nu opfordrer en række svenske lægere og forskere, at andre lande vælger en anden strategi.

Dagens topnyheder

Det er i et åbent brev i USA Today, at 25 svenske lægere og forskere nu stiller sig kritisk overfor den måde, Sverige valgte at gribe corona-situationen an.

For det er netop blevet et samtalemne verden over, hvordan vores svenske naboer har håndteret COVID-19.

Hvor rigtig mange andre lande lukkede ned i løbet af nul komma fem, så valgte svenskerne en mere liberal tilgang, hvor eksempelvis børnehaver, restauranter og arbejdspladser forblev åbne.  

Voldsomt dødstal

Det er svært at fastslå, hvem der i sidste ende har valgt den rigtig vej, men tallene slår fast, at der i Danmark i går var registreret 611 dødstilfælde, mens tallet i Sverige var på 5.646 personer, der er døde som følge af corona. 

Dertil skal tilføjes, at der i Sverige er cirka dobbelt så mange indbyggere som i Danmark, men alligevel er forskellen markant. 

Vælg en anden strategi 

Det har ikke været et officielt mål, men ifølge de 25 forskere virker det som om, at de svenske myndigheder er gået efter at opnå flokimmunitet. Hvilket betyder, at immunitet i befolkningen kan hjælpe med at undertrykke spredningen af ​​sygdommen. 

De mener, at myndigheder har underkendt alvoren ved at holde fast i den liberale og frie tilgang til situationen, og de vil ikke anbefale andre at følge i samme fodspor. 

“I Sverige har strategien ført til død, sorg og lidelse, og derudover er der ingen indikationer på, at den svenske økonomi har klaret sig bedre end mange andre landes.”

“Livet skal nok vende tilbage til det normale. Nye medicinske behandlinger vil komme og forbedre prognosen. Forhåbentlig kommer der en vaccine. Hold ud indtil da. Og gør det ikke på den svenske måde,” afsluttes det åbne brev. 

Sveriges svar på Søren Brostrøm, statsepidemiolog Anders Tegnell, har gennem hele forløbet holdt fast i den svenske strategi.

Ifølge TV 2 har han på nuværende tidspunkt ikke kommenteret på brevet fra de 25 forskere.