Livsfarlig temperatur rammer Europa: Her skal du IKKE tage på ferie

Skrevet af Henrik R

27/06/2019
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Meteorologer forudser en rekordbrydende hedebølge i Europa, hvor temperaturen forventes at ramme intet minde end 45 grader. Sidst temperaturen lå i de højder, kostede det livet på mindst 35.000 mennesker.

Dagens topnyheder

Selvom det kan være nok så rart med høje temperaturer, mens man ligger ved poolen og sipper drinks, så skal man ikke lade sig narre. Varmen fra solens stråler kan nemlig være meget farlige, hvilket blandt andet var tilfældet i august 2003, hvor en vanvittig hedebølge ramte Europa og temperaturen blev målt til 44.1 grader.

Det havde desværre også fatale konsekvenser, hvor mindst 35.000 mennesker døde som følge af varmen ifølge Newsceintist.com. Det var især Frankrig det gik hårdest ud over, hvor der døde 14.802 mennesker grundet varmen.

Det antal kan dog risikere at blive passeret i år, hvor der er udsigter til, at varmerekorden fra 2003 kan blive overgået. Faktisk er det allerede i morgen, at varmerekorden i Europa kan blive brudt, da eksperter forudsiger, at der bliver hele 45 grader.

Helvede er på vej

Hvis man har en særlig fetisch for ekstreme varmegrader, så er det især i Spanien og Frankrig, at man bør rejse hen i de kommende dage. Ifølge flere meteorologer så forventes temperaturen at ramme 45 grader i morgen i den spanske by Girona, mens der i byen Zaragoza forventes at være 44 grader i løbet af weekenden.

Det har blandt andet fået den populære spanske vejrvært, Silvia Laplana, til at advare på Twitter, hvor hun i et tweet skriver, at helvede er på vej, hvor hun samtidig har uploadet et vejrkort af Spanien, som er fuldstændig rødt.

Mens det bliver varmest i Girona og Zaragoza, så forventes størstedelen af Spanien at blive ramt af +40 grader i løbet af de næste par dage.

Kigger vi mod Frankrig så forudser Météo-France (Det franske vejrinstitut), at der kommer 45 grader i byerne Nimes og Carpentras i morgen.

Danmark går fri

Ifølge WMO ( Den meteorologiske verdensorganisation) der dagligt udsender informationer om vejret i verden, så kommer størstedelen af Europa til at mærke en klar øgning i temperaturen.

I deres tweet der kan ses herunder, har de udsendt et varmekort over Europa, hvor kan man se, hvor den ekstreme varme kommer til at ramme. Samtidig tilføjer de, at temperaturen kommer til at ligge 3-6 grader højere end gennemsnittet i den centrale del af Europa, mens temperaturen vil være 1-3 grader højere end gennemsnittet i resten af Europa.

Hvor vi i Danmark sidste år havde en vanvittig varm sommer med tørke, så går Danmark dog ret pænt udenom den varslede hedebølge i Europa. Det meste af Danmark er nemlig dækket af den milde orange farve, der viser temperaturer på mellem 16 til 20 grader, mens enkelte steder af landet er markeret i rødt, som betyder 20 til 24 grader.

Konklusionen må altså være, at man nok bør undlade at vælge byer som Girona, Zaragoza, Nimes og Carpentras som feriedestinationer i denne weekend. Har man dog booket ferie i disse byer, så skal man hvert fald været yderst påpasselig, og sørge for at drikke nok væske. 

Temperaturen kan nemlig være dødsensfarlig, hvilket man altså så tilbage i 2003.