Lokal politistation livestreamer 'Lykkehjulet' med eftersøgte forbrydere: Nu bliver sheriffen sagsøgt

Skrevet af Mathias Madsen

02/02/2023
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En amerikansk sheriff er blevet sagsøgt for at have været lige lovlig kreativ med sin SoMe, men det holder ham ikke tilbage.

Dagens topnyheder

'Lykkehjulet' eller 'Wheel of fortune', som det hedder på engelsk, er en populær aktivitet, som man i adskillige årtier har kunne finde i diverse forlystelsesparker, til karneval og lign. og endda på TV. 

Ofte er lykkehjulet udstyret med tal, og pointen er, at man vælger et tal og vinder, hvis lykkehjulets pil ender på det tal. 

Én sheriff fra den amerikanske delstat Florida har dog videreudviklet lykkehjulet til et koncept, som nu har givet ham et erstatningskrav på nakken. 

Det skriver Brut America

Ifølge det amerikanske medie har den lokale politiafdeling startet noget, de kalder for "Wheel of fugitive," hvilket er et lykkehjul med eftersøgte kriminelles ansigter og fulde navn på. 

Hver uger drejer sheriffen, Wayney Ivey, på hjulet, som lander på én eftersøgt kriminel. 

Herefter afslører han vedkommende fulde navn, fødselsdato og årsagen til, at han eller hun er eftersøgt, ligesom sheriffen deler den lokation, hvor den kriminelle sidst er blevet set. 

Det hele bliver livestreamet til tusindvis af følgere på Facebook og er et forsøg på at lave reklame for politiet samtidig med, at man forhåbentlig fanger nogle af de eftersøgte kriminelle. 

Én af dem, David Gay, er dog ikke helt tilfreds med konceptet. 

Han blev nemlig udvalgt som "ugens kriminelle flygtning," selvom han allerede sad i fængsle på tidspunktet. 

Gay har derfor sagsøgt politiafdelingen for at have "ødelagt hans omdømme," at være skyld i, at han har udviklet angst og depression, og at han mistede et job, fordi en mulig kommende arbejdsgiver angiveligt så videoen. 

Og Gay er ikke den eneste, som har oplevet at blive udvalgt som "ugens kriminelle flygtning," selvom han allerede sad i fængsel. 

En undersøgelse fra 2021 har nemlig vist, at cirka hver tredje af de kriminelle på hjulet allerede sad i fængsel, da de optrådte på hjulet. 

Trods undersøgelsens resultat og erstatningskravet fortsætter politiafdelingen med konceptet, og de har delt en ny udgave af 'Wheel of fugitive' så sent som i onsdags. 

Se det opslag herunder:

Videoen er på lidt mere end én uge i skrivende stund blevet set mere end 5.000 gange.