Forside Udland Månedlig bøde på vej til uvaccinerede

Månedlig bøde på vej til uvaccinerede

Månedlig bøde på vej til uvaccinerede
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Det kan blive dyrt at være uvaccineret.

Lige nu læser andre

Israel var de første til at tilbyde 4. stik til ældre og særligt udsatte borgere.

Siden er flere fulgt trop, og i Danmark har nogle også fået tilbuddet. Det er dog stadigvæk sådan, at man takseres som færdigvaccineret efter at have fået to stik.

I Grækenland vil man gerne flere personer i aldersgruppen 60 + til at blive vaccineret.

Læs også

Derfor vil det fra i dag, mandag 17. januar medføre en bøde på 100 euro – cirka 750 danske kroner – i måneden, hvis man er over 60 år og ikke er vaccineret.

Den nye lov blev vedtaget i november og er mandag trådt i kraft. Det skriver Ritzau via TV 2.

De græske sundhedsmyndigheder vil nu overlevere navnene på ikke-vaccinerede ældre borgere til finansmyndighederne, der skal stå for at udskrive bøderne.

Bødepengene vil gå til hospitaler i Grækenland.

Premierminister Kyriakos Mitsotakis sagde i sidste uge til det græske medie ANT1, at der er en meget simpel måde, hvorpå man kan slippe for bøde.

“Du kan blive vaccineret, og så skal du ikke betale en bøde,” lød meldingen.

Tiltaget betragtes i Grækenland allerede som værende særdeles vellykket.

Siden straffen blev offentliggjort for seks uger siden, er omkring 217.000 borgere på 60 år eller mere blevet vaccineret mod coronavirus.

Det har hævet andelen af vaccinerede i aldersgruppen til 90 procent.

Premierminister Mitsotakis har afvist at ville indføre obligatorisk vaccination for andre aldersgrupper.

Årsagen er, at det primært er de ældre, der bliver alvorligt syge og har brug for behandling på hospitalet.

Der er under hele covid-19 konstateret cirka 22.000 dødstilfælde i Grækenland, som har cirka 10 millioner indbyggere.

Læs også

Ads by MGDK