Mand anholdt: Inficerede bevidst 22 personer med coronavirus

Skrevet af Nicolai Busekist

25/04/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En mand er blevet anholdt, efter angiveligt at have inficeret 22 personer, herunder tre babyer, med coronavirus.

Dagens topnyheder

Den 40-årige mand siges at have gået rundt på sin arbejdsplads og i et fitnesscenter på Mallorca, og have sagt: "Jeg inficerer jer alle med coronavirus."

Det skriver det britiske medie The Sun.

Det spanske politi har efterfølgende udtalt, at han havde 40°C i feber, og at han på daværende tidspunkt ventede på resultatet af en coronatest.

Efter sigende havde han trukket sin maske ned på arbejdet, hvor han hostede på folk, mens han truede dem med at inficere dem med virussen.

Han blev anholdt af det spanske politi, der startede en undersøgelse af hændelserne i slutningen af januar.

Mere end 77.000 personer er døde med coronavirus i Spanien, mens næste 3,5 millioner personer hidtil har været smittet.

Politiets efterforskere på Mallorca begyndte at undersøge et udbrud af den smitsomme virus, som var forårsaget af nogen, der havde skjult deres infektion.

Politiet har udtalt, at manden arbejdet for en 'velkendt' virksomhed i Manacor, hvor han var troppet op på arbejdet, selvom han viste klare symptomer på virussen.

Bekymrede kolleger sagde, at han nægtede at vende hjem, men at han i stedet valgte at lade sig teste efter arbejdsdagen var overstået.

Dagen efter vendte han også tilbage til arbejdet, hvor han også besøgte et fitnesscenter. Her fik han besked på at tage hjem, da han havde en temperatur på over 40°C.

Mens han ventede på resultatet af sin test, hostede han angiveligt på folk, mens han sagde, at han ville inficere dem.

Senere blev han testet positiv for coronavirus, hvorefter hele fem af hans kolleger og tre personer fra hans fitnesscenter også testede positiv for virussen.

Personerne overførte virussen til medlemmer af deres familier, herunder tre babyer. Politiet har udtalt, at i alt 22 personer er blevet smittet af coronavirus som et resultat af mandens handlinger.