Forside Udland Mand dræbt af tiger i zoo: Nu er der nyt...

Mand dræbt af tiger i zoo: Nu er der nyt i sagen

Mand dræbt af tiger i zoo: Nu er der nyt i sagen
Yorkshire Wildlife Park

En mand mistede livet efter at være blevet angrebet af en tiger i en dyrepark.

Et besøg i zoologisk have forbindes normalt med hyggelige oplevelser og muligheden for at komme helt tæt på nogle af verdens mest fascinerende dyr.

Men selvom dyrene befinder sig bag sikre indhegninger, kan det få fatale konsekvenser, hvis man bevæger sig ind på deres område.

Det blev på tragisk vis understreget lørdag, da en mand mistede livet i den engelske dyrepark Yorkshire Wildlife Park.

Manden havde på endnu uafklaret vis bevæget sig ind i tigrenes indhegning, hvor han blev angrebet og dræbt af en tiger.

Hændelsen førte til, at parkens gæster blev evakueret, og efterfølgende opstod der stor usikkerhed om, hvad der var sket med tigeren.

Nu har dyreparken imidlertid delt nye oplysninger om sagen.

Det skriver The Guardian.

Dyreparken kommer med vigtig besked

Under evakueringen fortalte en besøgende, at vedkommende havde hørt et geværskud.

Det satte efterfølgende gang i spekulationer om, hvorvidt tigeren var blevet skudt for at stoppe angrebet.

Flere bekymrede mennesker henvendte sig derfor til dyreparken for at få svar på, hvad der var sket med dyret.

Søndag kunne Yorkshire Wildlife Park dog komme med en beroligende melding.

Tigeren, der er en amurtiger ved navn Altai, er nemlig fortsat i live og har det efter omstændighederne godt.

Dyreparken oplyser samtidig, at der ikke er planer om at aflive tigeren som følge af den tragiske hændelse.

I en udtalelse takkede parken desuden de mange mennesker, der havde vist deres støtte og bekymring, mens tankerne samtidig gik til den afdøde mands familie og pårørende.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

Klik for at vise eksternt indhold fra x,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Flere spørgsmål står ubesvarede

Selvom der nu er kommet klarhed over tigerens skæbne, er der fortsat ubesvarede spørgsmål om hændelsen.

Det er blandt andet uklart, hvorfor manden befandt sig inde i indhegningen.

En besøgende ved navn Marie Miller har på Facebook fortalt, at hun tidligere havde set en mand, som tilsyneladende nød sit besøg i dyreparken.

Ifølge hendes beskrivelse dansede manden med høretelefoner i ørerne og bad en fremmed om at tage et billede af ham med tigeren i baggrunden.

Det er dog ikke bekræftet, om der var tale om den afdøde mand.

Hans identitet er endnu ikke blevet offentliggjort.

Yorkshire Wildlife Park har holdt lukket efter hændelsen og har tilbudt professionel hjælp til de medarbejdere, der er blevet berørt af den tragiske episode.

Ads by MGDK