Mand onanerede til mindreårige tegneserie-drenge: Nu trækkes chok-studie tilbage

Skrevet af Mathias Busekist

87 uger siden

|

13/09/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I løbet af tre måneder droppede han sit almindelige sexliv og onanerede i stedet til mindreårige tegneserie-drenge.

Dagens topnyheder

I tre måneder onanerede Karl Andersson til tegninger og tegnefilm.

I sit studie henviser han til subkulturen Shotacon - ofte forkortet til Shota - som er en tegneseriegenre, der viser nøgne drenge ofte i 5-15 års alderen. 

Karl Andersson formåede sågar at få sit studie publiceret i Qualitative Research, et anerkendt tidsskrift. Men her er artiklen siden blevet fjernet, fordi studiet blev mødt af stor væmmelse fra offentligheden. 

Professor i sociologi ved University College London, Alice Sullivan, hører til dem, der har været ude med riven efter Karl Andersson samt Qualitative Research. 

Hun udtaler blandt andet, at hans såkaldte "forskning" er med til at normalisere pædofili. 

"At onanere til billeder af unge drenge og fremstille det som forskning normaliserer pædofili," udtaler hun over for Times Higher Education.

Qualitative Research var hurtigt ude at beklage udgivelsen af Karl Anderssons studie. 

"Tidsskriftsredaktøren og udgiveren beklager på det stærkeste til læsere, som blev negativt påvirket af publiceringen af dette værk," kommer det ifølge Dagbladet fra tidsskriftet. 

Det fremgår endvidere af tidsskriftets hjemmeside, at de har gennemgået "artiklens potentiale til at forårsage skade, specielt gennem mulig legitimering af og bidrag til seksuelle overgreb".