Mand tager skæbnesvanger dukkert - blev opløst i varm kilde

Marie Milling

413 uger siden

|

17/11/2016
Man kunne ikke finde et eneste spor efter hans krop.

Dagens topnyheder

En 23-årig mand gik for tæt på en gejser for at undersøge vandets temperatur, og det fik fatale konsekvenser for ham.

Colin Nathaniel Scott, som var fra delstaten Oregon i USA, faldt på tragisk vis i en meget syreholdig gejser, skriver det amerikanske lokalmedie KULR-8.

Manden forsøgte at finde et sted, hvor han kunne bade i en varm kilde.

I området var der sat en masse skilte op, hvor de advarede mod at komme for tæt det kogende vand.

Den unge mands søster filmede med sin telefon, da ulykken fandt sted. Det hele blev fanget på video.

Den 23-årige blev kogt ihjel i gejser-pølen, som kendes under navnet Norris Geyser Basin. 

Gejseren er kendt som den varmeste og ældste i amerikanske Yellowstone naturpark, hvor Scott var på ferie.

Udover skiltene, der advarede imod at komme for tæt på, så var der også hegn rundt om Norris-gejseren, netop for at undgå lignende uheld, forklarer skovfoged Lorant Veress til KULR-8.

Der blev sendt rednningshold ud for at bjærge dele af Colin Nathaniel Scotts lig, hans pung og klipklappere.

De var dog nødsaget til at efterlade noget af den omkomne mands krop.

Næste dag, da de returnede, var der intet tilbage af ham overhovedet.

Ulykken fandt sted denne sommer, og på det tidspunkt huserede et uvejr med masser af lyn, som satte en stopper for bjærgningsarbejdet den første dag.

Folk fra parken mener, at det er syren i vandet, som har opløst resterne af den unge mand.