Massevis af kinesiske krigsskibe, militærfly og -helikoptere viser flaget: Det er en "alvorlig advarsel"

Skrevet af Mathias Madsen

58 uger siden

|

09/04/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Kina har netop nu gang i en stor og provokerende militærøvelse.

Dagens topnyheder

Mens krigen raser i Ukraine, er der to andre lande, der har et forhold, som minder meget om Ruslands og Ukraines, der fortsat forsøger at undgå en konflikt; nemlig Kina og Taiwan. 

Eller det vil sige, at Taiwan i hvert fald håber på at undgå en direkte konflikt med stormagten Kina.

Kina derimod har tilsyneladende ikke noget imod at provokere den lille ønation. 

Det enorme land er i hvert fald i dag, søndag, i gang med en stor militærøvelsen, som har varet siden lørdag, og som formentlig vil vare til og med mandag. 

Og militærøvelsen gør, at det kinesiske militær kommer meget tæt på Taiwan. 

Det skriver norske NRK

Søndag har Taiwan således ifølge TV2 observeret hele ni kinesiske krigsskibe og intet mindre end 58 kinesiske fly rundt om øen. 

Ifølge NRK har myndighederne i Taiwan desuden meldt ud, at mindst 45 kinesiske militærfly i løbet af søndagen har krydset Taiwans midterlinje, og lørdag gjaldt det hele 71 kinesiske militærfly. 

"Øvelserne er en alvorlig advarsel mod Taiwans separatiststyrker, som samarbejder med eksterne styrker," lyder det i en erklæring fra landet, som desuden observerede otte kinesiske krigsskibe, der krydsede midterlinje lørdag morgen. 

Ifølge Kina er der blot tale om en almindelig militærøvelse, men Taiwan følger bekymret med, og landet er bestemt ikke tilfreds med kinesernes provokation. 

Taiwan har i praksis været en selvstændig nation siden 1949 og har været styret af en folkevalgt præsident siden 1996, Kina mener dog fortsat, at Taiwan er en del af fastlandet Kina. 

Den kinesiske præsident, Xi Jinping, har desuden ikke lagt skjul på, at han ønsker, at Taiwan igen skal være en fast del af Kina, og at han muligvis vil bruge magt til at gøre det til en realitet.

Du kan høre mere om Taiwan-konflikten i videoen herunder:

Du kan desuden læse mere om konflikten ved at trykke her.