Massiv kø hos H&M: Nu er det sidste chance

Skrevet af Mathias Nielsen

04/08/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Mange har stået i kø for at købe tøj hos den svenske modegigant.

Dagens topnyheder

Mange virksomheder har besluttet sig for at trække sig ud af Rusland i kølvandet på invasionen af Ukraine. Her kan virksomheder som IKEA, Nike og H&M nævnes.

Sidstnævnte lukkede butikkerne direkte ned efter krigens begyndelse. Dog er butikkerne stadig fyldt op med tøj, som man derfor skal gøre et eller andet med.

Her har H&M så valgt at man vil sælge det tøj, som der er tilbage i de russiske butikker. I denne uge genåbnede man så sine butikker for en stund, og det har skabt glæde hos rigtig mange russere.

Flere videoer på mediet Telegram viser lange køer ved flere indkøbscentre i hovedstaden Moskva.

At forlade Rusland, H&M’s sjettestørste marked, koster virksomheden 2 milliarder svenske kroner og påvirker 6.000 ansatte. 

"Når ja, det er ved at lukke, det er derfor, vi står her," fortalte en kunde, Irina, og tilføjede:

 "Jeg vil købe, hvad der er tilbage."

En anden shopper, Ekaterina, sagde ifølge The Guardian:

"Desværre er grunden til, at alt dette sker, forfærdelig. Alt andet er meningsløst, såsom hvordan vi skal klare os uden H&M."

H&M, som åbnede i Rusland i 2009 og ejer tøjmærker som Monki, Weekday og Cos, satte som sagt sin russiske forretning på pause i begyndelsen af ​​marts måned efter at massive sanktioner blev indført af Vesten mod Moskva.

I midten af ​​juli besluttede man sig så for at forlade Rusland permanent.

"Efter nøje overvejelse ser vi det som umuligt i betragtning af den nuværende situation at fortsætte vores forretning i Rusland," sagde H&M's administrerende direktør Helena Helmersson blandt andet i sidste måned.