Over 200 fly forbliver å jorden, og tusindvis af pasagerer er strandet i lufthavnene.
Lige nu læser andre
Søndag aften lokal tid satte et større it-nedbrud en brat stopper for Alaska Airlines’ operationer, da selskabet beordrede en midlertidig nedlukning af samtlige flyvninger.
Oplysningerne blev bekræftet af flyselskabet selv i en udtalelse sendt til Reuters. Klokken 20.00 lokal tid (03.00 mandag morgen dansk tid) opstod et ukendt systemnedbrud, som tvang selskabet til at anmode om en systemdækkende ground stop – altså midlertidig standsning – for både Alaska Airlines og datterselskabet Horizon Air.
Det skriver Reumers.
Alaska Airlines har ikke oplyst nærmere om arten af nedbruddet, men selskabet forventede søndag aften lokal tid, at der ville være betydelige følgevirkninger resten af natten. Ifølge oplysninger på det amerikanske luftfartstilsyn FAA’s statusoversigt blev alle destinationer berørt af nedlukningen.
Læs også
FAA har ikke svaret på henvendelser fra nyhedsbureauet uden for normal kontortid, og det er derfor uvist, hvor længe flyene stod stille, og hvor mange passagerer der blev berørt.
Gentagelse af tidligere problemer
Hændelsen søndag aften er anden gang på lidt over et år, at Alaska Airlines har været tvunget til at sætte hele flåden på jorden. I april 2024 blev alle flyvninger indstillet på grund af fejl i vægt- og balanceberegninger, og tidligere samme år mistede et Alaska-opereret Boeing 737 MAX 9-fly en dørplade i luften – en hændelse, der skabte global opmærksomhed.
Alaska Air Group har ifølge selskabets hjemmeside en aktiv flåde bestående af 238 Boeing 737-fly og 87 Embraer 175-fly.
Øget cybertrussel i luftfarten
Nedbruddet kommer på et tidspunkt, hvor flere flyselskaber globalt har været ramt af cyberproblemer. I juni blev Hawaiian Airlines, også ejet af Alaska Air Group, ramt af et hackerangreb mod flere it-systemer. Kort tid efter blev Canadas WestJet og Australiens Qantas også berørt af lignende hændelser – nogle med læk af følsomme persondata.
Microsoft har samtidig advaret om “aktive angreb” mod virksomheders og myndigheders serversoftware, og flere sikkerhedsfirmaer peger på den berygtede hackergruppe “Scattered Spider” som en voksende trussel mod luftfartssektoren.
Det er endnu uvist, om søndagens it-nedbrud hos Alaska Airlines har forbindelse til disse angreb. Selskabet har ikke ønsket at kommentere, hvorvidt nedbruddet relaterer sig til Microsofts aktuelle trusselsvurdering.