McDonald's-ansat langer ud: Her er de 10 mest irriterende ting, kunderne gør

Skrevet af Nicolai Busekist

13/01/2024
Foto: TikTok
Foto: TikTok
En McDonald's-ansat har afsløret de ti mest irriterende ting, som kunder gør på fastfoodkædens restauranter.

Dagens topnyheder

Harry Oliver har delt en række videoer på sin TikTok-profil, hvor han fortæller om, hvordan det er at arbejde for McDonald's.

I en af hans videoer har han lavet en liste over de mest irriterende ting, som kunderne gør, når de besøger den kendte fastfoodkæde.

Han går ikke i dybden med de ting, som han nævner i videoen, men angiver dem blot med tekst hen over videoen. I denne video er han iført sin uniform og står i personalerummet på den McDonald's-restaurant, hvor han arbejder.

"Ting, som kunder siger/gør, som forvirrer mig," lyder det fra ham ifølge The Sun.

Harry starter ud med at sige, at han hader, når kunder spørger, om deres pommes frites er varme, inden de bestiller dem.

"Hvordan skulle jeg vide det?" skriver han som svar.

Harry siger også, at det er irriterende, når kunderne ikke er specifikke med deres ønsker til at drikkevarer.

"Når de beder om en kop kaffe, og jeg siger: 'Ja, intet problem - hvilken kaffe?', og de så svarer: 'Bare en kop kaffe'," lyder det.

Derefter langer han også ud efter de kunder, der beder om at få en 'cheeseburger uden ost', i stedet for blot at bestille en normal hamburger.

Foto: TikTok

Han bliver også irriteret over de kunder, der klager over, at en Quarter Pounder indeholder ost.

En anden ting, som han finder irriterende er, når kunderne 'ikke vælger bordservering, men alligevel sætter sig ned og forventer, at vi finder dem'.

Ydermere lægger han ikke skjul på, at han heller ikke bryder sig om kunder, der har behov for at 'råbe deres ordre masser af gange'.

Denne video har fået mere end 600.000 visninger på TikTok, hvilket har fået Harry til at lave en opfølger, hvor han deler flere ting, der irriterer ham.

I denne video siger han, at det er irriterende at tage imod en bestilling i drive-thru, hvis kunden ikke taler klart og tydeligt.

"Når de mumler deres ordre, men så bliver vrede på mig, når jeg siger 'Undskyld, hvad sagde du?' for fjerde gang," siger han.

"Som om det er min skyld, at jeg virkelig ikke kan høre dig, fordi du har parkeret 20 meter væk."

Endvidere langer han også ud efter de kunder, der lader deres frustrationer gå ud over personalet, hvis milkshake- eller ismaskinen f.eks. ikke fungerer.

Foto: TikTok

Noget andet, der er irriterende, er kunder, der beder om at få små saltposer med til deres pommes frites, selvom de har frabedt sig krydderi ved bestillingen.

Til sidst indrømmer han også, at det kan være til gene, når kunder beder om at få ekstra toppings på deres McFlurry.

"P.S. Jeg elsker mit job. For at være ærlig, så er der bare nogle kunder, der irriterer mig, og du ville nok kun forstå, hvis du arbejder på McDonald's," siger han.

Og Harry har ramt helt plet med det sidste postulat, da flere McDonald's-ansatte har svaret på hans videoer, hvor flere bakker ham op. Andre har valgt at dele andre ting, som irriterer dem.

"Når folk kører ind i drive-thru og straks begynder at sige: 'Hallo? Hallo? Hallo?' gentagne gange," skrev en bruger.

"Eller når de kalder en frappé for en Frappuccino," lød det fra en anden.

"Jeg betjente en dame, der bad om en Bacon Chicken Mayo-burger uden bacon," kommenterede en tredje.