Medie: Boris Johnson får bøde for at have deltaget i ulovlige fester

Skrevet af Mathias Nielsen

109 uger siden

|

12/04/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
BBC mener at vide, at to store personer inklusiv Boris Johnson får en bøde.

Dagens topnyheder

Storbritanniens premierminister Boris Johnson og finansminister Rishi Sunak vil blive idømt en bøde af politiet for at deltage i fester under lockdown.

Talspersoner fra Downing Street 10 bekræfter ifølge BBC, at parret havde modtaget besked fra Metropolitan Police om, at de ville blive givet bøder som følge af forsømmelsen.

 

Men en talsmand sagde også, at de ikke havde fået at vide, hvilken begivenhed bøden var for.

Metropolitan Police efterforsker påstået covid-lovbrud ved 12 forsamlinger i Whitehall og Downing Street.

Indtil videre er der i alt uddelt mere end 50 bøder i sagen, men politiet siger, at de ikke vil nævne dem, der har modtaget bøderne.

Regeringen lovede dog at afsløre, om Boris Johnson og Rishi Sunak var blandt dem.

Labour-leder Keir Starmer er mildt sagt utilfreds med situationen:

"Boris Johnson og Rishi Sunak har brudt loven og gentagne gange løjet for den britiske offentlighed. De skal begge træde tilbage. De konservative er totalt uegnede til at regere. Storbritannien fortjener bedre."

Og netop Labour har af mange omgange været ude med meget skarp kritik af Boris Johnson af hans regerings ageren under lockdown, hvor man har afholdt flere festlige forsamlinger med flere deltagere, end de offentligt udstedte regler gav tilladelse til.

Man brød altså helt åbenlyst sine egne regler.

Da stormen var på sit højeste, der var Boris Johnsons dage som premierminister rent faktisk ved at være talte.

Flere medlemmer af det konservative parti var klar til at erklære mistillid til ham som leder.

Et enkelt medlem meldte sig rent faktisk ud og skiftede direkte over til rivalerne fra Labour.