Michael fik børnepenge, mens han kæmpede for Islamisk Stat

Ninna Andreasen

413 uger siden

|

20/11/2016
Selvom han befandt sig i Syrien, tikkede pengene ind på kontoen.

Dagens topnyheder

Den svensk-norske islamist Michael Skråmo pakkede sine egendele og drog til Syrien sammen med kone og børn, fordi han ville kæmpe på Islamisk Stats side i borgerkrigen.

Længe efter de havde forladt landet, blev der ved med at gå børnepenge ind på deres konto, skriver Aftonbladet

Det var ikke småpenge, der var tale om. Børnepengene løb op i flere tusinde kroner hver måned.

I august 2014 rejse Michael Skråmo til Syrien. Islamisten - der også er kendt under navnet Abu Ibrahim al-Swedi - hans kone og fire børn sluttede sig til Islamisk Stat. Han er norsk statsborger, men har boet i Sverige hele sit liv, før han tog til Syrien.

Men selvom familien forlod landet, blev pengene ved med at rulle ind, viser det sig. Det tog otte måneder, før familien blev afregistreret i det svenste socialsystem.

Alene børnepenge til fire børn nærmer sig 6000 svenske kroner om måneden. Det svarer til omtrent 4500 danske kroner. En sådan sum kan man leve ret pænt for i de områder af Syrien, som er styret af Islamisk Stat.

Familien skylder også penge i Sverige. Det er ikke ualmindeligt, at Syrienkrigere låner penge, før de tager af sted, for at finansiere turen.