Model advarer andre kvinder efter stalking: "Tjek jeres taske, jakke, lommer"

Skrevet af Mathias Madsen

10/01/2022
Foto: Instagram / @brooksnader
Foto: Instagram / @brooksnader
En Sports Illustrated model har delt en advarsel på de sociale medier efter, at en ukendt gerningsmand forfulgte hende i flere timer ved hjælp af et AirTag fra Apple.

Dagens topnyheder

Den amerikanske model Brooks Nader, som er bedst kendt som model for Sports Illustrated, har delt en advarsel med sine over 800.000 følgere på Instagram (@brooksnader) efter, at hun blev forfulgt af en ukendt gerningsmand, da hun var i byen forleden. 

Nader var i byen i Tribeca distriktet i New York, hvor hun bor, og hun efterlod kort sin jakke på en barstol, mens hun var på toilettet. Det er i dette tidsrum, hun mener, at nogen må have lagt et AirTag fra Apple i hendes jakkelomme, som vedkommende senere har brugt til at forfølge hende.

Et AirTag kan bruges til at spore forskellige ejendele, og det er beregnet til at man for eksempel kan lægge en i sin taske, og så kan man spore tasken fra sin Iphone eller Ipad, hvis den bliver væk. På det sidste har der dog været flere meldinger om, hvordan AirTags misbruges, for eksempel til at stjæle biler

Nu har modellen altså delt en advarsel på sin instagramprofil om endnu en metode, hvorpå kriminelle misbruger AirTags. Hun delte således et opslag på sin 'story', hvor hun skrev: "Jeg deler aldrig sådan noget her, men hvad f*** betyder det her? Den her 'enhed' har fulgt efter mig de sidste fem timer [...]".

Foto: Instagram / @brooksnader

Hun har nemlig forklaret, at hendes Iphone advarede hende om, at en ukendt 'enhed' fulgte efter hende, og at det ikke var en enhed i hendes 'netværk'. Nader var forvirret og spurgte derfor sine følgere til råds, og hun har sidenhed fundet ud af, at det var et ukendt AirTag, som lå i hendes jakkelomme. 

I en efterfølgende 'story' på Instagram advarede hun sine følgere, 'taggede' Apple og skrev således: "@Apple overvejede i faren og de potentielle fatale konsekvenser det her produkt kan have? Damer, tjek jeres taske, jakke, lommer og omgivelser. [...]".

Foto: Instagram / @brooksnader

Efter at Nader fortalte om sin oplevelse, er det blevet tydeligt, at det er et forholdsvis udbredt problem, da mange af hendes kvindelige følgere kunne berette om lignende oplevelser, hvor stalkere havde fulgt efter dem og fundet frem til deres hjem ved hjælp af AirTags. Én dame skrev blandt andet, at hun havde fundet et ukendt AirTag på sin bil. 

Til The Daily Mail forklarede Nader, at det formentlig var mens, hun var på toilet, at AirTag'et var endt i hendes jakkelomme. "[...] min jakke hang på barstolen på Odeon i TriBeCa, hvilket var min første lokation. Jeg gik på toilettet [og] efterlod min jakke på stolen, og det er der, jeg tror, at nogen har puttet den i. Derefter fulgte de efter mig i fem timer hele vejen hjem," udtalte hun således. 

Den amerikanske model forklarede desuden, at hun aldrig havde troet, at sådan noget kunne ske for hende, og at hun ser det som sin pligt at advare andre kvinder. "[...] som kvinder er vi nødt til at stå sammen og advare hinanden om situationer som denne," udtalte hun således.

Hun påpegede desuden, at hun fremover vil genoverveje hvad hun deler på de sociale medie, og samtidig advarede hun andre mod at dele sin lokation offentligt på medier som Instagram.

Apples danske hjemmeside står der følgende om AirTag: "Med AirTag kan du supernemt holde styr på dine ting og sager. Sæt en på dine nøgler, og smid en i din rygsæk. Og vupti, nu kan du se dem på radaren i Find-appen [...]," og de sælges fra 249 kroner.