Monster tæsker kat og bider øret af den - se de forfærdelige billeder i artiklen

Skrevet af Christian Granhøj Skouboe

06/03/2020
Killingen Litten fik bedt sit øre af. Foto: RSCPA
Killingen Litten fik bedt sit øre af. Foto: RSCPA
En mand lod sine frustrationer gå ud over sin lille killing. “Jeg har mistet overblikket over hvor mange gange jeg slog ham.”

Dagens topnyheder

Den 20-årige Aaron James Williamsen blev fængslet i 12 uger efter en domstol hørte om hans udbredte kattemishandling 

Bider øret af Litten

Williamson, der bor i byen Grimsby i England indrømmede, at han havde mistet overblikket over, hvor mange gange han havde slået killingen, der hedder Litten. Han gjorde det hver gang han var vred, for at få afløb for frustrationerne. 

Han torturerede Litten ved blandt andet at bide hans øre flere gange, hvilket resulterede i at det ene øre næsten var væk. 

Distriktsdommmeren Daniel Curtis beskrev hans opførsel som “kvalmende,” før han idømte ham 12 ugers fængsel og forbød ham at eje kæledyr resten af hans liv. 

Foto: RSCPA

 

Nyt hjem til Litten

 

Dyreværnsorganisationen RSPCA har bekræftet at tre killinger er blevet reddet fra Williamsons hjem efter et vidne kontaktede organisationen og meldte dyremishandlingen. 

Litten og de to andre killinger har siden fået nye hjem, og Litten lyder nu navnet Oreo, og bor med sine to venner i et nyt hjem i Derbyshire. 

Familien der har adopteret ham siger, at han er en fantastisk kat, som er vanvittig nuttet og virkelig godhjertet. 

 

 

“Monster er meget passende”

Kate Burris, der er Inspektør ved RSPCA fortalte GrimsbyLive: 

“Distriktdommer Curtis sagde at hans daglige mishandling af små forsvarsløse dyr, som hverken kunne skade ham og som var afhængige af ham, gav ham kvalme,” 

“Williamson havde kaldt sig selv for et monster i et interview og det var meget præcist i forhold til hans opførsel.” siger hun og fortæller at de var meget taknemmelige for, at et vidne kontaktede dem, så killingerne kom ud af den forfærdelige situation.” 

Foto: RSCPA

Litten var super venlig

“Jeg var overrasket over hvor venlig Litten var, da jeg mødte ham første gang. Mange mishandlede katte er ikke særligt kærlige, men han gned sit ansigt mod mit mens dyrlægen undersøgte ham,” siger Curtis 

“Jeg er så glad for at han har fundet et fantastisk nyt hjem, hvor folk elsker ham og passer på ham, som han altid burde være blevet passet på.” 

Fik bøder og fængselsstraf

Williamson indrømmede en lovovertrædelse i retten, nemlig at have påført unødvendig lidelse til en killing. Som straf fik han 12 ugers fængsel, han skulle betale sagens omkostninger på lige over 2000 kroner og et tillægsgebyr på lige over 1000 kroner.

Den maksimale straf for dyremishandlere i Storbritannien er seks måneders fængsel, og en ubegrænset bøde.

Williamson har fået anerkendelse for at erklære sig skyldig og samarbejde med RSPCA, hvilket har været en af årsagerne til at hans straf blev nedsat fra de 6 måneder til 12 uger.