Mor betalte sin gæld ud ved at sælge 'brystmælk-videoer': Tjener 90.000 om måneden

Foto: Instagram

En britisk mor har formået at betale sin gæld ud og endda lave en solid opsparing ved at sælge videoer af sig selv, mens hun pumper mælk ud af sine bryster.

Den britiske mor til tre, Alice Lovegood, startede i den specielle branche, da hun blev gravid med sit yngste barn, men hun ærgrer sig nok over, at hun ikke kom på ideen, da hun var gravid med de to andre. 

Hun tjener nemlig styrtende mange penge på at sælge videoer af sig selv, mens hun pumper mælk ud af sine bryster, og hun kan ifølge The Sun fortælle, at hun tjener cirka £10.000 (90.000 kroner) om måneden på videoerne.

Læs også

Tilbyder 4. stik

Hun fortæller, at hendes nye 'arbejde' har vendt op og ned på familiens liv. "Vi var i en gæld på mere end 135.000 kroner, jeg arbejdede hele tiden, også i weekenderne, og vi havde aldrig været på familieferie," har Alice, som er mor til to drenge på henholdsvis otte og tre og en datter på syv måneder, udtalt.

Foto: Instagram

Hun fortsatte: "Nu kan jeg sætte mine børn i en god skole, hvis jeg vil det, og jeg kan bruge kvalitetstid med dem. Jeg ved, at nogle folk synes, at det er ulækkert at dele videoer af min brystmælk, men det er naturligt, og jeg er ligeglad med, hvad folk siger. Jeg er stolt af det, jeg har opnået, og jeg elsker den selvtillid, som det giver mig."

Alice forklarer, at hun får mange henvendelser, som ønsker forskellige former for videoer, men nogle forslag er så vilde, at hun har været nødt til at sige nej på trods af de mange penge. "Én af mine følgere tilbød mig £100.000 (900.000 kroner) for at amme ham. Det var en vanvittig sum, men jeg sagde nej."

Hun fortæller dog, at de fleste andre tilbud er inden for hendes grænser, og at hun endda har overvejet at udvide forretningen til at sælge sit brystmælk. "Folk vil gerne se mig sprøjte mælken ud af mine bryster, drikke min brystmælk og pumpe mælk ud af mine bryster klædt ud som en ko," har hun således udtalt og fortsatte:

"[...] Nogle gange kan mine fans godt bare lide lyden af at pumpe mælk eller det visuelle i, at jeg har en amme bh på. På et tidspunkt var jeg åben for at sælge min brystmælk for £300 [2600 kroner] for 100ml, fordi jeg fik så mange forespørgsler på det. Men med pandemien besluttede jeg, at det ikke var sikkert."

Alice blev uventet gravid med sin datter i august 2020, og hun fortæller, at selvom hun først startede med at sælge de bizarre videoer i februar 2021, så kunne hun allerede sige sit job op og begynde på den nye forretning fuld tid i april måned. 

Hun har desuden fortalt, at hun vil amme sin yngste datter, så længe datteren vil have det, og at hun vil fortsætte med at sælge videoer af sin brystmælk, så længe hun kan.

Læs også

Breiviks far reagerer på retssagen: "Anders slipper ikke ud"

 

 

Dagens Gossip