Mor chokeret over kønsdele på legetøj - "Mine børn råbte diller!"

Skrevet af Henrik R

29/04/2022
Foto: Privat
Foto: Privat
En mor blev chokeret over, at en plastikløve som hun havde givet til hendes søn, havde kønsdele. Det mente hun var upassende, og det blev ikke mindre pinligt, da børnene løb rundt og råbte diller i zoologiskhave.

Mest læste i dag

Som barn er man typisk meget nysgerrig anlagt, og derfor har de fleste børn formentlig taget et kig op under barbiens nederdel eller set, hvad der gemte sig mellem benene på Ken.

Skuffelsen har dog alle dage været lige stor, for Barbie og Ken lignede nemlig hinanden til punkt og prikke mellem benene, hvor der ikke var andet end en glat plastikoverflade.

En anden legetøjsfabrikant har dog været lidt mere kreative mellem benene på deres legetøj, og det har rystet en 33-årige mor til fem. Hun havde nemlig købt en plastikløve til hendes 4-årige søn Hakan, som stolt viste legetøjet frem til sin tvillingebror og sin lillesøster.

Da lillesøsteren så plastikløven, bemærkede hun, at den havde noget mellem benene. Der var simpelthen en mini penis og to små testikler, som bestemt ikke var veldetaljerede, men de var der.

Børnene synes det var hysterisk morsomt, men det gjorde moren til gengæld ikke, da hun så den. Hun blev faktisk chokeret og mente, at det var uacceptabelt.

”Vi havde planlagt en tur i zoologiskhave, og jeg tænkte, at det ville være godt for børnene at have noget dyrelegetøj med på dagen. Vi gik derfor ind i Kmart og mine tre yngste børn valgte deres eget legetøj. De var alle meget glade,” fortæller moren ifølge det britiske medie The Sun, inden hun fortsætter:

”Så vente en af tvillingerne løven om, og min datter råbte ’Se mor, løven har en diller’ og så begyndte de alle sammen at grine,”

”Det er meget upassende. I den her tid er det ikke acceptabelt, at børnelegetøj har sådan noget. Jeg har købt masser af legetøj gennem tiden, og der har aldrig været noget på noget af det andet legetøj,” fortæller hun.

Dyr fra samme legetøjsfabrikant havde ikke kønsdele - Foto: Tanya / Caters

"Det var så pinligt"

Da ”chokket” først havde lagt sig fra moren, begyndte hun også at kunne se det sjove i det, selvom hun fortsat mente, at det var upassende. Det blev dog først pinligt, da moren tillod børnene at have legetøjet med i zoologisk have, og de valgte derfor at vise gud og hver mand, at løven på deres legetøj havde noget mellem benene.

”Mine børn synes det var hysterisk morsomt. I zoologiskhave løftede de hele tiden halen op og løvens kønsdele til fremmede, mens de gik forbi og råbte ’diller!’ Det var så pinligt,” lyder det fra den 33-årige australske mor Tanya.

Moren har opfordret Kmart til at trække legetøjet ud af salg, da hun mener, at det bør være op til forældrene at lære deres børn om kønsdele.