Mor fra helvede slog sine to børn ihjel: 'Jeg gav dem valget at leve eller dø’

Skrevet af Marie Milling

12/10/2016
Moren mente, at børnene ville have det bedre i ‘himmelen’, og så tog hun et ultimativt valg.

Mest læste i dag

En kvinde valgte at gå til pressen lige efter, hun var blevet tiltalt for at have dræbt sine børn.

Amber Pasztor, som bor i delstaten Indiana i USA, havde angiveligt stjålet en bil og kørt hjem til sin far, som havde hendes søn og datter boende.

Pasztor havde ikke selv forældremyndigheden over sine børn. Hun mente, de var i gode hænder, men at de ikke var i sikkerhed, beretter TV-stationen WANE.

- Jeg gav dem et valg. At de kunne leve, traumatiseret, som deres mor, eller komme i himmelen siden, hvor de ville have det bedre.

Moren dræbte først sin 7-årige datter. Hun kunne ikke overskue at skyde dem, forklarer hun. Derfor lagde hun sin hånd over munden og næsen på datteren.

Efter hun havde dræbt sin datter, var det sønnens tur. Amber Pasztor siger, at han gerne ville samme vej som sin et år ældre søster.

Kvinden kom i politiets varetægt, da hun selv meldte sig på politistationen i den amerikanske by Elkhart. Her fortalte hun betjente, at hun havde kvalt sine børn.

Inden dette fandt sted havde man sendt en landsdækkende efterlysning ud efter moren, som havde kidnappet sine to børn. Selv siger Pasztor, at det var, da hun hørte om efterlysningen, at hun besluttede sig for at slå dem ihjel.

Udover at være tiltalt for at have slået sine børn ihjel, så er den 29-årige også mistænkt for at have dræbt sin nabo.  Hun er dog ikke sigtet i den sag.

Hendes udtalelser til pressen, som hun kom med via telefon til reporteren fra en lokal TV-station, kan formentlig bruges imod hende i retsagen.

Den amerikanske avis Indystar skriver, at forsvaret i sagen kun har muligheden at gå efter et forsvar, som går på, at Amber Pasztor var psykisk syg i gerningsøjeblikket.