Mor giver baby “knockout-flaske” med smertestillende for at få sin dreng til at sove

Jakob A. Overgaard

248 uger siden

|

06/03/2020
Udland
Knockout-flasker er populære, men de anbefales ikke. Foto: Shutterstock
Knockout-flasker er populære, men de anbefales ikke. Foto: Shutterstock
Man skulle tro, at det var en vandrehistorie, men mødre flere steder er blevet udskældt for at give deres babyer såkaldte “knockout-flasker" fyldt med bl.a. smertestillende for at få deres børn til at sove natten igennem.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Flaskerne, der er lavet af modermælk eller modermælkserstatning blandet med morgenmadsprodukter, babymad og nogle gange medicin er blevet kaldt “farlige” af børneernæringseksperter på grund af  “kvælningsfare.”

Flaskerne skabte røre på de sociale medier efter Alexis Delaney fra New York lavede et opslag på Facebook, hvor hun fortalte, at hendes flaske, som også indeholdt smertestillende når hendes barn var syg, virkede hver gang. 

Opslaget blev først delt i november, men er siden blevet gendelt mere end 20.000 gange. Andre mødre rundt om i verden har også delt deres version af de såkaldte “knockout-flasker,” og fortæller hvor godt de virker.

Forstoppelse og dehydrering

De kontroversielle opslag har skabt en storm af kritik fra andre forældre, som udtrykte deres bekymring over at give fast føde til babyer under seks måneder. 

The NHS (National Health Service) anbefaler, at babyer kun får modermælk eller -erstatning, og det at tilsætte ekstra ting til mælken kan forårsage forstoppelse, dehydrering og underernæring.

Dailymail.dk har talt med en ernæringsekspert omkring farerne, som også inkludere at babyen kan indtage alt for mange kalorier.

I november delte Alexis et billede af sin blanding og skrev: 

“Alle forældre i dag, som ikke kender til disse knockout-flasker! Lortet virker - hver gang. Specielt når babyen er syg, put noget smertestillende i. Awww mand så er han slået helt ud.” 

Fik stor kritik

Opslaget fik stor kritik fra andre forældre, som blandt andet argumenterede for at morgenmadsprodukter ikke er lavet til sutteflasker. 

En anden skrev “Jeg har aldrig brugt risbaserede morgensmadsprodukter i vores flasker, der er ikke nogen ernæringsværdi i det. Lær at elske, at din baby græder om natten, for en dag vil du se tilbage, savne det og ønske at få det tilbage.” 

På Facebook har flere brugere kaldt forældrene, der bruger knockout-flaskerne for idioter. Blandt andet skriver en “Det er ulækkert, og utroligt farligt for et hvilken som helst barn!! Hvem lader sådan nogle idioter tage deres børn med hjem fra hospitalet i første omgang?! Det her er meget mere end bare dårlige forældre.” 

Opbakning fra andre mødre

Andre mødre har dog skrevet og støttet op, de afslører, at de selv har deres egen blanding, hvor de bruger for eksempel æblemos, kylling,  morgenmadsprodukter eller frugt. 

På Twitter skriver en bruger: “Jeg kunne ikke få min fire måneder gamle søn til at sove om natten, mens han fik tænder. For at redde mit liv efter jeg lige var startet på job igen, blandede jeg lidt morgenmad i en flaske og puttede en benadryl og lidt sovemedicin i den. Så lagde jeg ham ned og lod ham skrige i omkring to timer, og så var han slået ud resten af natten.” 

En anden indrømmede: “Morgenmadsprodukter på sutteflasker slog min søn fuldstændig ud, han sov 5-6 timer i træk.” 

Kvælningsfare

Charlotte Stirling-Reed, som er ernæringsekspert, der specialiserer sig i baby- og børneernæring siger: “Knockout-flasker giver risiko for at barnet bliver kvalt. Det kan ikke anbefales at give børn fast føde i flasker. Det at drikke mælk er noget helt andet end at sluge fast fød, derfor er der en potentiel risiko for at barnet får noget galt i halsen.” 

Jill Irving, en kendt babyekspert og sovekonsulent siger: “Ingen professionelle indenfor sundhedssektoren vil anbefale disse knockout-flasker.” 

“Den største grund til at være imod dem er kvælningsfare eller, at babyen overspiser og tager for meget på,” fortsætter hun. 

“Forældre der tilføjer mad til deres babys sutteflasker gør det ofte, før børnene er over 26 uger, og det er først der, de egentligt kan spise fast føde. Det er et kæmpe NEJ til flaskerne,” siger hun.

Sådan får du bedst dit barn til at stoppe med at græde

Bahee Van de Bor, der er specialist inden for børneernæring og grundlæggeren af UK Kids Nutrition, var chokeret over billederne. Hun fortæller: 

“At tilføje fast føde til en sutteflaske øger babyens risiko for at blive kvalt. Det kan også give et for højt indtag af kalorier.” 

Hun siger også: “det er fuldkommen almindeligt at babyer vågner op to til tre gange i løbet af natten. Det er et naturligt instinkt for forældre at ville gøre alt for at stoppe gråden, men undersøgelser viser at det bedste man kan gøre er at elske og trøste sit barn og hjælpe det med at falde i søvn igen. På den måde lærer børn at trøste sig selv når de vågner om natten.”