Mordofferet ‘Drengen i kassen’ endelig identificeret efter 65 års mysterie: Ingen anholdte endnu

Skrevet af Nicolai Steinicke

09/12/2022
Foto: Philadelphia Police Department
Foto: Philadelphia Police Department
Advarsel: Billederne kan være stødende: Identiteten på et tidligere ukendt afdødt barn er blevet afsløret ved hjælp af banebrydende ny teknologi - 65 år efter, at han blev fundet.

Dagens topnyheder

"Drengen i kassen", en berygtet sag i Philadelphia, USA, som har været en kold sag de sidste 65 år, men i går, blev hans identitet endelig kendt.

Han er blevet identificeret som Joseph Augustus Zarelli, født d.13 januar 1953, som betyder, at han kun var fire år gammel, da han på makabert vis blev myrdet.

Han blev i 1957, fundet nøgen og pakket ind i et tæppe i en papkasse fra butikken JC Penny, og eksperter mente, at han havde været død et par dage, da han blev fundet.

Mareridtskassen blev opdaget den 25. februar i Philadelphia-kvarteret Fox Chase, ifølge det amerikansk-baserede National Center for Missing and Exploited Children.

Det er underforstået, at fremskridt inden for videnskaben omkring DNA-teknologi var nøglen til afsløringen af ​​hans identitet.

Foto: Philadelphia Police Department

"Når folk tænker på drengen i kassen, mærkes en dyb sorg, ikke bare fordi barnet blev myrdet, men fordi hele hans identitet og hans retmæssige krav på at eje sin eksistens blev taget væk.

“I 65 år, har historien om Amerika’s ukendte barn hjemsøgt dette samfund.” Fortæller politikommissær Danielle Outlaw.

Med Josephs navn nu kendt, fortsætter sagen for politiet, som stadig befinder sig i en igangværende efterforskning.

"Vi har vores mistanke om, hvem der kan være ansvarlig, men det ville være uansvarligt af mig at dele disse mistanker, da dette fortsat er en aktiv og igangværende kriminel efterforskning." Fortæller Philidelphias politikaptajn Jason Smith, ifølge Daily Star.