Morgenmadsprodukt har gjort mindst 139 mennesker syge: Producenten afviser alt

Skrevet af Mathias Busekist

10/04/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Folk har fået mere end de havde regnet med, efter at have spist morgenmadsproduktet.

Dagens topnyheder

Lucky Charms af General Mills, der er bedst kendt for deres maskot, menes at have gjort folk syge efter indtagelse.

New York Post erfarer, at mindst 139 mennesker har døjet med opkast og haft diarré efter at have spist en skål Lucky Charms, som typisk markedsføres til børn.

I marts måned valgte Jan Judd fra Utah at spise en skål Lucky Charms som en aftensnack, hvilket førte til, at hun blot få timer efter fik mavekramper, kvalme samt diarré. 

"Jeg havde det elendigt i 24 timer. Jeg havde det værre, end da jeg var smittet med covid-19," sagde Judd til The Post.

The Post snakkede efterfølgende med Lacey Pack fra Texas, der havde givet sin 3-årige søn en skål Lucky Charms om eftermiddagen, som også endte med at kaste op hele dagen.

"Han lå død på sofaen hele weekenden," sagde hun. 

Foto: Shutterstock

Til dette har General Mills svaret, at de ikke mener, at deres Lucky Charms er årsagen til, at folk bliver syge.

De har dog igangsat en intern undersøgelse.

"Fødevaresikkerhed er vores højeste prioritet.  Vi er opmærksomme på forbrugernes påstande, som er blevet indsendt via hjemmesiden, og vi har gennemført en grundig intern undersøgelse," sagde Andrea Williamson, talsmand for General Mills, som efterfølgende tilføjer:

"Som følge af vores fødevaresikkerhedsforanstaltninger og gennemgang af forbrugerfeedback, som vi har modtaget direkte, mener vi ikke, at sygdommene kan tilskrives vores produkt."

Stået på længe

Grundlæggeren af iwaspoisoned.com, Patrick Quade, fortæller, at forbrugere begyndte at blive syge af at have spist Lucky Charms allerede tilbage i juli sidste år. 

Quade kontaktede virksomheden i september for at gøre dem opmærksomme på problemet, men han fik intet svar.

I år har man så oplevet en stigning i antallet af klager, da 15 forbrugere har klaget over produktet mellem februar og 17. marts.

"Når man har 139 tilfælde, og alle mennesker har den samme reaktion, virker det meget mistænkeligt, men man vil stadig gerne vide, hvad det er, der forårsager disse sygdomme," sagde Bill Marler, advokat inden for fødevaresikkerhed, til The Post.