Movember: 23-årig ville farve sit overskæg - Det gik fuldstændig galt

Skrevet af Henrik R

02/11/2019
Foto: LadBible
Foto: LadBible
En 23-årig mand fra Wales ville gerne peppe sit overskæg lidt op, så han valgte at farve det helt mørkt. Det gik dog helt galt for den unge mand, der ikke kunne tåle det.

Dagens topnyheder

I går tog vi hul på november måned, og det betyder også, at vi tog hul på en måned hvor mange mænd har barberet deres skæg helt af, og ser hvor meget det kan vokse i løbet af måneden.

November kaldes nemlig også Movember, hvor måneden sætter fokus på mænd og deres helbred, og derfor vil du helt sikkert se en hel del forskellig skæg i løbet af denne måned.

Der findes også store prestigefyldte konkurrence, der handler om at have det længste eller flotteste skæg. Derfor er der også nogle mennesker, der vælger at farve deres skæg, men det er altså ikke alle, der skal gøre det.

Det kan walisiske Dominic Gibbons fra byen Cwmbran skrive under på. Han ville nemlig gerne gøre sit skæg lidt mere mørkt, men han fik et helt andet uønsket resultat.

I stedet for et flot mørkt overskæg, fik Dominic nemlig en allergisk reaktion, så han endte med at ligne en tegneseriefigur i stedet.

“Mit overskæg var ikke mørkt nok, så jeg ville farve det, for at få det til at komme frem,” fortæller han til LadBible og fortsætter:

“Så jeg farvede det to gange, for at få en mørkere farve, men jeg lavede ikke lige en test først, selvom min mor havde rådet mig til det, fordi jeg engang fik en allergisk reaktion af en hennatatovering,” lød det fra Dominic.

Har farvet det igen

Dominic fandt ud af, at han er meget allergisk over for enhver hårfarve, og det kom til at se helt kaotisk ud.

For det første blev Dominics skæg slet ikke sort, men faktisk rødt, og pludselig begyndte hans overlæbe at vokse, så hans læbe voksede et par størrelser.

Han tog derfor på hospitalet, hvor du gav ham noget medicin, men det tog alligevel hele syv dage, før Dominics læbe var tilbage i normal størrelse.

Trods forskrækkelsen Dominic fik ved at farve sit skæg, så holder det ham ikke tilbage fra at farve det igen. Denne gang gør han det dog på en lidt mere skånsom måde.

“Jeg har valgt at bruge en blyant denne gang. Mit råd til andre der overveje at farve deres, må være, at de lige tester det først,” lyder rådet fra den uheldige Dominic.

Har du oplevet at din hud reagerede negativt på en hårfarve før?