Mysteriet fortsætter i Zoo: Nu er nye dyr forsvundet

Skrevet af Mathias Nielsen

05/02/2023
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Dallas Zoo døjer fortsat med en række mystiske hændelser, som endnu ikke har ført til nogle anholdelser.

Mest læste i dag

Der foregår for øjeblikket en række mystiske ting i Dallas Zoo i Texas, USA.

Her er flere dyr i den seneste tid enten forsvundet eller fundet døde. Senest er to kejsertamariner (abe) forsvundet fra Dallas Zoo.

Det er den fjerde mystiske episode på kort tid i Dallas Zoo.

Tidligere er en 35-årig grip ved navn Pin eksempelvis fundet død.

Det fik Dallas Zoo til at hæve sit beredskab markant, hvor man eksempelvis har begrænset adgang til udendørs indhegning, opsat kameraer samt indsat vagter om natten.

Det har eftersigende ikke været nok, siden to aber nu er forsvundet. Personalet har fundet et hul i deres indhegning, hvilket tyder på at de er blevet stjålet.

Det lokale politi fandt dog aberne igen allerede tirsdag aften, hvorfor de to aber nu er tilbage i zoo igen.

Dallas Zoo udtalte i en officiel udtalelse tirsdag ifølge The Guardian:

“Vi er meget glade for at kunne fortælle, at vores to kejsertamariner er blevet fundet igen. De vil nu blive tilset af vores dyrlæger.”

Foruden den døde grib og de stjålne aber, så har en træleopard også været sluppet fri fra sin indhegning for nylig.

Også her så det ud til, at der var skåret hul i hegnet.

Nova, som den fire-årige leopard hedder, blev heldigvis fundet nær hendes indhegning. Man fandt desuden et hul i hegnet hos languraberne i samme sekvens, men har var ingen sluppet fri.

Om det er den samme gerningsmand/mænd, vides ikke. Det lokale politi har fortsat ikke anholdt nogen personer i sagen.