Så hård kan straffen blive.
Lige nu læser andre
En dansk statsborger med bopæl i Aarhus sidder fængslet i Frankrig, hvor han er anklaget for at have voldtaget et barn, som han er nært beslægtet med.
Det bekræfter de franske myndigheder over for TV 2 Østjylland.
Ifølge anklagemyndigheden fandt overgrebet sted i eller omkring byen Pontoise, der ligger nord for Paris.
“Anklagemyndigheden i Pontoise bekræfter, at der er indledt en retslig efterforskning i Pontoise vedrørende påstande om incestuøs voldtægt af en mindreårig begået af en nær slægtning,” lyder det fra myndigheden.
Fængslet siden maj
Den danske mand blev anholdt og varetægtsfængslet i maj 2025 og har siden siddet tilbageholdt, mens efterforskningen fortsætter. Den franske straffelov opererer med en strafferamme på op til 20 års fængsel for denne type forbrydelse.
Læs også
Sagen har trukket opmærksomhed både i Frankrig og Danmark, men danske myndigheder holder kortene tæt ind til kroppen.
“Vi kan ikke be- eller afkræfte noget kendskab, da vi har tavshedspligt,” oplyser Udenrigsministeriet til TV 2 Østjylland.
Hos Østjyllands Politi ønsker man heller ikke at kommentere sagen, der efterforskes i Frankrig. Anklagemyndigheden i Pontoise har ikke ønsket at oplyse yderligere om sagens detaljer eller den tiltaltes relation til offeret.