National krise i Nordkorea: Første gang nogensinde

Skrevet af Mathias Madsen

12/05/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En test har udløst en "alvorlig national krise" i Nordkorea.

Dagens topnyheder

Siden slutningen af 2019 har coronavirussen spredt sig som pest over hele verden. 

Den smitsomme virus har dræbt millioner af mennesker på verdensplan og sendt stort set alle lande i verden i nedlukning mindst én gang.

Ét af de få lande, som angiveligt indtil nu overhovedet ikke har været berørt er Nordkorea. 

I april sidste år meldte landet ud til WHO, at myndighederne havde testet 23.121 personer uden én eneste positiv test, og selvom det flotte resultat var svært at tro på, holdte den nordkoreanske regering fast i, at det var sandt, men nu er den perfekte statistik ødelagt. 

Nordkorea har nemlig fået sit første officielle tilfælde af corona. 

Det skriver det officielle nordkoreanske nyhedsmedie, KCNA, ifølge Ladbible

Mediet skriver, at "der har været den største krise i landets historie med et hul i vores nødsituationskarantæneplan, som ellers har været sikker de sidste to år og tre måneder siden februar 2020."

Patienten, som er testet positiv, er smittet med den smitsomme omikronvariant, og KCNA skriver, at Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har svoret, at han og landet vil "overvinde" denne "alvorlige nationale krise."

Nordkorea har haft en meget striks coronapolitik de seneste år, som altså tilsyneladende har gjort, at virussen ikke er sluppet ind i landet før nu. 

Det skyldes formentlig, at der ifølge rapporter har været et stort set total forbud på at forlade landets grænser siden coronapandemien startede. 

Et lokalt medie har tidligere meldt ud, at udenlandsrejser var "næsten fuldstændig forbudt," at "grænserne er mere stærkt kontrolleret end nogensinde før," og at politiet har "ordre på at skyde enhver, der ses i grænseområdet."

Internationale medier med kilder i Nordkorea har i løbet af de seneste par år rapporteret om borgere med coronalignende symptomer i Nordkorea, ligesom flere nordkoreanske soldater på mystisk vis har mistet livet. 

Der har desuden været mistanke om coronaudbrud i de nordlige nordkoreanske byer Manpo og Chongjin. 

Spørger man Kim Jong-un er det nyopdagede smittetilfælde dog det første i landet.